0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Niklas Landin er EM-klar og fuldender dansk trup

Målmanden er lørdag morgen blevet indskrevet i den danske EM-trup, der nu er på de tilladte 16 spillere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Niklas Landin har været plaget af sygdom de sidste dage, og der har været tvivl, om han var med i truppen, der i aften møder Island i den første kamp ved EM i håndbold. Men Landin er klar til premiere-kampen.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Målmand og anfører Niklas Landin er blevet klar til håndboldlandsholdets EM-premiere og er lørdag morgen blevet skrevet ind i den danske trup.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Dermed er den danske trup oppe på de tilladte 16 spillere forud for lørdagens møde med Island i Malmø.

Niklas Landin regnes som klar førstemålmand og er normalt et sikkert kort i den danske trup, men Kiel-målmanden har været plaget af sygdom i de seneste dage.

Han var derfor udeladt fra listen, da landstræner Nikolaj Jacobsen fredag satte navne på de første 15 EM-spillere.

Her spejdede man også forgæves efter verdensmestrene Magnus Landin, Lasse Svan og Morten Olsen.

De to førstnævnte kæmper med skader, mens Olsen foreløbig er valgt fra. Alle har dog mulighed for at komme ind i turneringen senere.

Kæmper for at blive klar

Hvert land må skifte ud i truppen to gange i indledende runde, to gange i mellemrunden og yderligere to gange, hvis man når frem til finaleweekenden.

Landins friskmelding er godt nyt for landstræneren, der har været lettere frustreret over en forberedelse præget af småskader hos flere af spillere.

Ud over Magnus Landin og Lasse Svan har Rasmus Lauge kæmpet med tiden for at blive klar til premierekampen.

»Det har været en noget rodet optakt. Til træning torsdag skulle vi lige prøve at have næsten alle mand klar, og så lægger anføreren (Niklas Landin, red.) sig syg«.

Det har været en noget rodet optakt. Til træning torsdag skulle vi lige prøve at have næsten alle mand klar, og så lægger anføreren (Niklas Landin, red.) sig syg

»Der faldt humøret en del, i forhold til at vi skulle have haft den der træning med knald på og fart i fødderne«, sagde landstræner Nikolaj Jacobsen.

»Jeg synes, der har været mange ude, og det har været svært at få nået alt det, vi gerne ville, fordi vi har manglet nogle nøglespillere«.

»Men sådan er det, og så må man få det bedste ud af det, men jeg synes, det har været en irriterende optakt, sagde landstræneren fredag«.

Danmarks EM-åbningskamp mod Island begynder 18.15.

ritzau

Læs mere:

Annonce

  • Håndbold-VM for herrer 2021

Læs mere

Annonce

For abonnenter