Jesper Jensen er ny landstræner for det danske kvindelandshold.
Den tidligere landsholdsspiller og nuværende Team Esbjerg-træner afløser Klavs Bruun Jørgensen, der blev fyret 8. januar efter en skuffende VM-slutrunde i december.
Blå Bog
Jesper Jensen
Født 22. oktober 1977 i Aarhus.
Debut på håndboldlandsholdet i 2001.
I alt 120 landkampe for Dannmark,
Med til at vinde EM-guld i 2008.
Træner i KIF Vejen (k), Aalborg (m) og Team Esbjerg (k) siden 2017.
Dansk mester i 2019.
Her opnåede Danmark blot en 9. plads, og missede dermed også muligheden for at kvalificere sig til sommerens olympiske lege.
Jesper Jensen har siden foråret med stor succes trænet Team Esbjerg, som han i sidste sæson førte til det danske mesterskab og aktuelt fører holdet den bedste danske række.
Landstræneren siger farvel med knubbede ordI sin aktive karriere nåede Jesper Jensen 120 landskampe, og han var med til at vinde EM-guld i 2008.
Efter karrieren på banen, hvor langt de fleste år blev tilbragt i Skjern, startede Jesper Jensen karrieren som træner i Vejen i 2013, inden han skiftede til Aalborgs herrehold i 2014.
Her blev han fyret i 2016 på grund af skuffende resultater, og Jesper Jensen rejste derefter til Esbjerg som assistent til cheftræner Lars Frederiksen. I maj 2017 overtog han chefposten.
42-årige Jesper Jensen har kontrakt med Esbjerg til 2022.
Hans første store opgave med landsholdet bliver EM på hjemmebane i december, men allerede 18. marts har Jesper Jensen sin første officielle arbejdsdag, når landsholdet samles.
Analyse: Det nye EM-format kostede Danmark dyrtJesper Jensen skal fortsat varetage arbejdet som træner i Team Esbjerg sideløbende med positionen som landstræner, og hans har skrevet kontrakt til 2023.
»Jeg er mega stolt over at blive betroet det største job i dansk kvindehåndbold, men samtidig er jeg meget ydmyg i forhold til den opgave, Lars og jeg står overfor. Fundamentet er stærkt med base i en rigtig god træningskultur, som vi skal bygge ovenpå. Jeg er sikker på, at hårdt arbejde over tid også kaster gode resultater af sig, og vores mål er stadig at udfordre de bedste hold i verden om medaljerne«, siger Jesper Jensen i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund.
Lars Jørgensen fortsætter som assisterende landstræner.
»Det bliver en meget spændende konstellation, som, vi tror på, skaber endnu bedre forhold for det danske kvindelandshold. Vi får en landstræner, der hele tiden bliver udfordret fagligt gennem et klubjob, og en assistenttræner, der også skal bruge sin tid på at sikre en endnu bedre sammenhæng mellem spillere, klubber, Team Danmark og Dansk Håndbold Forbund«, siger sportschef Morten Henriksen i pressemeddelelsen fra Dansk Håndbold Forbund.
fortsæt med at læse


























