0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storsejr sender de danske verdensmestre videre ved VM med maksimumpoint

Argentina holdt med i de første 10 minutter af kampen, hvorefter Danmark trak fra og skabte stort forspring. Nu gælder det Qatar, Japan og Kroatien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

Mathias Gidsel fortsatte det gode spil og var med sine hurtige fødder hele tiden en stor trussel mod Argentinas forsvar.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med den tredje VM-sejr på stribe har de forsvarende danske verdensmestre sikret sig selv gode betingelser, når slutrunden går ind i den næste fase med tre opgør i mellemrunden, der gerne skulle munde ud i en plads i kvartfinalen. Sejren på 31-20 over Argentina betyder nemlig, at Danmark tager de maksimale fire point med i det videre regnskab, og det gør ingen af de tre konkurrenter Japan, Qatar og Kroatien, som står på menuen i de kommende dage.

Danmark levede op til favoritværdigheden mod argentinerne, men kampen blev ikke den store skønhedsåbenbaring i nogen henseende. Tværtimod var det en rodet forestilling, hvor sydamerikanerne med deres uortodokse og aggressive forsvarsstil gik stukket ikke så få pinde i det danske spil.

Nikolaj Jacobsen havde til opgøret mod sydamerikanerne skiftet venstrefløj Magnus Bramming, der ankom til Egypten mandag morgen, ind på holdet, da Emil Jakobsen endnu ikke er meldt klar efter sin positive coronatest.

Bramming kom med i stedet for Jacob Holm, der vred om på den ene ankel til træning, og derfor var ukampdygtig. Hvor slemt det står til med den hurtige back, er ikke oplyst fra den danske lejr.

Holms hurtighed kunne det danske hold ellers godt have brugt i den første del af kampen, hvor det tempo, som blev sat af playmaker Morten Olsen var lidt for lavt.

Argentina var ellers også markant svækket, da holdets absolutte stjerne og omdrejningspunkt Diego Simonet ligeledes var ude med en skade, men de tilbageværende spillere gjorde det udmærket mod et dansk hold, havde svært ved at finde det rigtige gear.

Der blev satset lidt for meget på indspil til Simon Hald på stregen, og det aggressive argentinske forsvar voldte indledningsvis verdensmestrene visse problemer. Mathias Gidsel og Mikkel Hansen fik med gennembrud og skud fra distancen prikket lidt hul på gauchoerne, og efter en argentinsk føring på 3-1 fik Danmark langsomt kontrol over begivenhederne.