Det måtte jo næsten gå sådan. Den største aften nogensinde i dansk ishockeys historie afgjort af to lokale Herning-drenge. I Jyske Bank Boxen af alle steder. Amerikanerne har døbt Frans Nielsen “The Danish Backhand of Judgement” på grund af NHL-historiens bedste straffeslagsskyttes foretrukne træk, hvor han skøjter i netop sin baghåndsside og lægger pucken op i nettaget.

Nielsen kendte ikke tyskernes målmand, Timo Pielmeier, men skulle blot se en landsholdskollegas forsøg for at have egen plan klar. Et hurtigt skud mellem Pielmeiers ben. Straffeslagskonkurrencens eneste mål. For i den anden ende reddede Frederik Andersen samtlige fem, tyske forsøg. Boxen brølede og holdkammeraterne kastede sig over Danmarks største NHL-stjerne netop nu.

En oplevelse, den ordknappe Andersen i mixed zone karakteriserede som »rigtig fedt«. Hverken mere eller mindre. Nogle af holdkammeraterne og landstræner Janne Karlsson var mere følelsesladet.

»Straffeslagskonkurrencer er et lotteri. Jeg kan næsten ikke se på det, når det hele ender i straffe. Så bliver jeg nervøs. Jeg har ingen kontrol som i resten af kampen. Jeg står bare og noterer minus eller plus afhængigt af, om der bliver scoret eller ej«, sagde landstræneren.

I et TV 2-interview lige efter, han var gået af isen, stod Frans Nielsen med tårer i øjnene efter det, han netop havde oplevet. Øjenkrogene var stadig ikke helt vandfri, da han kom ud til den skrivende presse i mixed zone.

»Jeg var i første omgang bare glad for, at vi vandt. Den her aften blev helt særlig for mig. Det var fantastisk at spille derinde og faktisk med en del nerver i starten, selvom vi havde forsøgt at forberede os på det. Og så var det bare fedt, at se Frederik stå så godt i målet«, sagde Frans Nielsen.

Ikke langt fra Frans Nielsen stod Oliver Bjorkstrand. Endnu en af de andre 11 landsholdsspillere, der er vokset op i Herning.

»Vi har jo ventet på det her i mange år. Det var fedt at have så mange danske fans på vores side. Sådan er det jo ikke normalt til VM. Det var lidt nervepirrende, men jeg syntes faktisk, at vi håndterede det godt, selvom kampen også bølgede meget frem og tilbage«, sagde Oliver Bjorkstrand.

Sejren mod Tyskland var ikke kun vigtig, fordi der var tale om en VM-kamp på dansk grund. Med lande som Canada, USA og Finland i Danmarks gruppe, betød den danske sejr, at man lagde afstand til den på papiret største konkurrent i jagten på den sidste af de fire kvartfinalepladser.

»Når vi er til VM i en gruppe med Tyskland, ved vi godt, hvilket hold vi skal slå for at komme videre til den kvartfinale, vi alle har et mål om at nå. Nu må vi se, om vi kan overraske mod USA og Canada i de kommende kampe«, sagde Oliver Bjorkstrand, hvorefter han gav sin beskrivelse af kulissen i Boxen.

»Jeg tror sgu, vi skaber hockey-feber i Danmark.«

Ligesom sin gode ven, Frans Nielsen, var aftenen hjemme i Herning noget helt særligt for kaptajn Peter Regin, som han vil komme til at tænke tilbage på fremover.

»Det var en lang dag. Jeg bliver typisk ikke nervøs før kampene, men jeg havde mange sommerfugle i maven. Vi har vidst længe, at vi ville stå i den her situation på et tidspunkt. Jeg har drømt i 10 år om, at det her kunne blive muligt. Og så vinde i en så vigtig kamp for os. Det er fantastisk. Det var ikke mod USA eller Canada, hvor vi kunne leve med at tabe. Det var mod Tyskland, og vi skulle vinde. Det her kommer til at blive stående som en særlig aften i dansk ishockey«, sagde han.

Kaptajnen afslørede også, at sejren mod tyskerne var første delmål i håbet om en revanche for en af landsholdets største skuffelser sammen.

»Vi talte om, at vi skulle forsøge at nyde kampen i stedet for at være bange for at spille. Vi havde en fiasko i OL-kvalifikationen i Hviderusland, hvor det hele var hypet, og vi troede, at vi skulle ud og score ti mål i hver kamp. Det har vi lært noget af. Vi vidste, vi først skulle have de værste sommerfugle væk og give hinanden mulighed for det og derefter sætte os på kampen. Det gjorde vi på fantastisk vis,«, sagde kaptajnen og kom med sin afrunding på en særlig aften for Herning-drengene.

»Jeg håber, at det her om 2-3 år vil blive set på som en aften, hvor dansk ishockey løftede sig endnu et niveau. Jeg håber at alle dem, der har været herude i dag, selvom nogle måske er nye hockeyfans, har fået en fantastisk oplevelse og vil følge hockey mere intenst fremover«.

fortsæt med at læse

Karakterbogen:

Muren fra Toronto strålede om kap med bissebødlerne