Han har prøvet og prøvet den gode Nicklas Jensen. Med snævre driblinger og håndledsskud. Fysik og slagskud. Ligesom han havde en friløber ved stillingen 2-1 mod Finland.
Men pucken ville ikke ind i de første fire VM-kampe for den ellers normalt målfarlige forward.
Det i sådan en grad, at man til sidst ikke kunne finde ud af, om han skyldte en scoring eller snart havde gjort sig fortjent til den.
Men det kan også alt sammen være ligegyldigt nu. For foran nationens største og mest festglade fredagsbar fik Nicklas Jensen forløsning for alle frustrationerne med to flotte scoringer.
Begge Jensens mål kom efter nøjagtig samme opskrift. Dansk overtal, et præcist skud og Patrick Russell placeret foran mål.
Allerede der kunne det danske powerplay karakteriseres som høj klasse, men det viste sig at blive endnu bedre, da Frederik Storm afgjorde kampen i slutningen af 2. periode.
Ligesom ved Nichlas Hardts sejrsmål mod Finland skete det efter en flot pasning fra Mikkel Bødker. Derfra bestod resten af den sene eftermiddag og tidlige aften af danske fællessange, bølgen og glæde ved at have et rigtig godt landshold.
Det hele endte med en dansk sejr på 3-0, et stort skridt nærmere en kvartfinale i København og et opgør samme tid lørdag mod VM's dårligste hold, Sydkorea.
Jyske Bank Boxen har skabt sin egen tradition ved at byde landsholdet velkommen med stående klapsalver og taktfast »Danmark, Danmark, Danmark«, så snart Frederik Andersen betræder isen som første mand. Samt en ordentlig pibekoncert til modstanderholdet.
Fra dansk ishockeys fire mørkeste dage til sejren mod Finland: Historien om, hvordan landsholdet efterlod egoerne i Minsk og forløste NHL-potentialetNetop den nåede et nyt decibelniveau, inden første puck blev sat i spil. På modsatte side af isen stod der nemlig ikke længere stjerner fra USA, Canada, Finland eller de tyske OL-sølvvindere.
Det var Norge. Ærkerivalen. Holdet, som Danmark igen og igen har tabt den ene vigtige hockeykamp til efter den anden siden oprykningen i 2003.
I fanzonen inden kampstart kunne man alligevel overhøre to mænd i starten af 30'erne med henholdsvis Frans Nielsen og Peter Regin-trøje diskutere, om Danmark ville vinde 4-1 eller 5-1.
Resultater, der gav mening, hvis man kastede et blik på de to mandskabers holdkort.
Danmark manglede blot den skadet Mathias Bau og NHL-profilerne Nikolaj Ehlers og Lars Eller for at kunne stille det bedst tænkelige hold.
Norge gik på isen uden 7 normale VM-navne.
Derudover havde nordmændene også den ulempe, at de torsdag aften halsede efter Connor McDavid og de andre canadiske verdensstjerner i 60 minutter, mens danskerne kunne ligge på sofaen.
Man skulle dog svede lidt som dansker. Helt præcist i 19. af 1. periodes 20 minutter. Det var nemlig, hvad det tog landsholdet at skabe en forskel på måltavlen med Nicklas Jensens første scoring.
Herefter kunne nordmændene ikke fremvise samme fight i duellerne eller kraft i tacklingerne. I stedet kom de til at hænge længere og længere efter danskerne. Skift efter skift. De observationer gjorde det langt mere fredeligt at følge 3. periode kontra mod tyskerne eller finnerne.
Selv med kendskab til den grumme danske forhistorik mod netop Norge. Der var trods alt en grænse for, hvad nordmændene kunne præstere i forhold til et dansk hold fyldt med profiler, som efter de første 19 minutter formåede at spille i langt højere tempo end modstanderen.
Scoringer blev det dog ikke til i 3. periode.
Det gjorde dog bestemt ikke stemningen dårligere i Boxen, hvor et banner i det ene hjørne indrammede oplevelsen på perfekt vis.
»Hvad skal vi med olie? Vi har Carlsberg«.
I dag skal kaptajnen føre Danmark til sejr, men hans redning lå langt fra den vilde luksus i NHLfortsæt med at læse
