Fjorten sekunder eller hvad der svarer til en habil dansk løbers tid på 100 meter. Det var, hvad der skilte de to første biler efter 24 timer og over 5.000 kilometers race i det klassiske langdistanceløb Le Mans, og for tredje år i træk var det en Ferrari, som var bedst i den udmarvende udfordring.
Til det sidste blev den italienske gigant presset af Kevin Estre i Porsche, og yderligere 14 sekunder efter kom endnu to biler fra den berømte Ferrari-fabrik.




























