Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pres. Landstræner Gudmundur Gudmundsson (tv.) i samtale med Kasper Søndergaard, der endnu ikke er 100 procent klar efter en mindre skade.
Foto: Anita Graversen/Polfoto (arkiv)

Pres. Landstræner Gudmundur Gudmundsson (tv.) i samtale med Kasper Søndergaard, der endnu ikke er 100 procent klar efter en mindre skade.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landstræneren ’forbyder’ snak om OL-medaljer

Efter to medaljeløse slutrunder er der pres på landstræner Gudmundur Gudmundsson før OL.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er pres. Og så er der olympisk pres.

Håndboldlandsholdets cheftræner, den 55-årige islænding Gudmundur Gudmundsson, siger, at han altid er under pres – og at det samme gælder elitespillere. Eksempelvis hans landsholdsspillere.

»Men jeg ser på det som noget positivt. Som et positivt pres, der skal få det bedste frem i os. Så jeg føler mig godt tilpas ved det, der nu skal ske«, siger Gudmundsson til Politiken. Og han gør det endda med et lidt undertrykt skævt smil en solskinsdag i Aarhus.

Ja, det danske landshold er altid under pres i de årlige slutrunder.

Men når det olympiske pres kan betegnes som særligt, skyldes det, at chancerne for succes – og mulighederne for at rette fejl efter en kikset indsats – er sjældne. De forekommer blot hvert fjerde år. Hvorimod EM og VM på skift er en årlig begivenhed, og hvor man altså ’hurtigt’ kan springe fra fiasko til succes.

Den danske håndboldolympiske historie – hos mændene – tog sin begyndelse i 1972. Og den er bestemt ikke skrevet med gyldne penne.

Tanken om, at jeg kunne komme til at dele en olympisk oplevelse med min lillebror blev en kæmpe inspiration

Og i det, vi kan kalde nyere tid – altså EM- og VM-medaljeepoken med Ulrik Wilbek som cheftræner – har de olympiske satsninger i 2008 og 2012 nærmest været ’ulykkelige’.

Begge gange stillede Danmark op som regerende europamester gennem titler vundet et halvt år inden de respektive lege. Hvilket bragte Danmark ind i rollen som olympiske favoritter.

Men begge gange gik det galt – og nu er det altså tredje gang, at et af verdenselitens mandskaber skal forsøge sig olympisk. Og bevise, at de godt kan spille sommerhåndbold.

Og også tredje gang, Gudmundur Gudmundsson skal prøve at føre det danske landshold frem til medaljeskamlen, siden han overtog landstrænerjobbet efter Wilbek. Der lige nu har rollen som den sportschef, der skal mene noget om, hvad der bør ’ske’ med Gudmundsson, såfremt han ikke bringer holdet frem til mindst en OL-semifinale.

For succes blev det ikke ved VM i Qatar i 2015 og EM i Polen i januar i år. Det var tæt på, ja, men det skete ikke.

Derfor kan det konstateres, at Gudmundsson – som han selv siger det – er under pres i den olympiske turnering i Rio.

Han kunne vælge at angribe situationen fra den kæphøje side. At slå ud med armene og love medaljer til det håndboldglade Danmark. En sådan basunering ville nok falde i god jord.

»Men det gør jeg ikke«, siger han – og fortæller, at han har ’forbudt’ sine spillere at tale om medaljer.

»Det er ikke medaljer, vi skal tale om. Vi skal tale om vores modstandere. Dér skal fokus være. Det betyder ikke, at vi ikke har ambitioner, for det har vi selvfølgelig. Men det er noget, vi holder internt i truppen«.

Desuden understreger Gudmundur Gudmundsson, at han og holdet skal undgå at havne i en negativ spiral i Rio. I en situation, hvor forholdet til omgivelserne bliver negativt.

»Og det skal vi gøre ved at vinde den første kamp mod Argentina. Det er så vigtigt. På den måde fjerner vi al negativ snak og dystre forventninger. Det er min opgave at lempe presset på spillerne og give holdet ro, og det gør jeg bedst ved at føre dem til en åbningssejr. Det er dét, jeg koncentrerer mig om nu«, lyder det fra landstræneren.

Gudmundur Gudmundsson er i øvrigt den mest OL-rutinerede i den danske Rio-trup, der tæller otte OL-debutanter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Islændingen deltog som spiller i legene i 1984 i Los Angeles og 1988 i Seoul – og tre gange som cheftræner for det islandske landshold med sølvmedaljerne i Beijing 2008 som det foreløbige højdepunkt. Og nu skal han med for sjette gang.

Mere veltrænet end før

I spillertruppen har Hans Lindberg, Kasper Søndergaard og Mikkel Hansen været med til OL to gange tidligere, mens René Toft Hansen i Rio er med for anden gang.

Kiel-stregspillerens deltagelse er tæt på at være ’mirakuløs’. På en af de sidste dage i 2015 sprang det forreste korsbånd og et indvendigt ledbånd i højre knæ – og i praksis betød det ikke bare et farvel til EM i Polen og til resten af Bundesligasæsonen, men også til OL.

»Lægerne sagde til mig, at jeg først kunne gøre mig håb om at komme tilbage efter otte-ni måneder, altså i september. Men tanken om, at jeg kunne komme til at dele en olympisk oplevelse med min lillebror Henrik blev en kæmpe inspiration til genoptræningen«, fortæller René Toft.

I kampen for at vende tilbage trænede han fire-fem timer om dagen seks gange om ugen, bare ikke søndag. Og nu er han klar – mere veltrænet end nogensinde.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden