Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Peer Pedersen/Manipulation: Rasmus Vendrup
OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hepper de bare? Danske OL-kommentatorer udsat for skarp kritik

Både på DR og TV 2 tiljubles de danske OL-atleter. Men er selvfejringen kammet over?

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søndag i det olympiske svømmebassin i Rio de Janeiro. Finalen i 4x100 meter medley for kvinder. Kort forinden har Pernille Blume sensationelt sikret sig OL-guld på distancen 50 meter fri – den første danske guldmedalje i svømning siden 1948.

Undervejs i denne finale er den danske kvartet, Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og førnævnte Pernille Blume med i front hele vejen igennem, og på de afsluttende meter, hvor Blume svømmer sidste tur, er spændingen i hallen i top.

Ikke mindst hos de danske tv-kommentatorer på både DR og TV 2. Lyd- og spændingsniveauet stiger.

»Kom nu Danmark. Kom nu Pernille!« lyder det på de sidste meter ind mod væggen i bassinet. De danske kvinder svømmer sig til en bronzemedalje, blot en hundrededel sekund efter Australien, som får sølv. USA vinder,

Enhver kan sidde og råbe og skrige, men enhver kan ikke være en dygtig kommentator

»Jaaaaaaaaa«. »Huuuuuuuuuhhh!«. »Tak skal du have«. »Nej, nej, nej, nej, nej, det er jo fuldstændig utroligt«, råber kommentatorerne i munden på hinanden.

»Jeg ryster«, siger en af kommentatorerne, hvis stemme er knækket over i de afsluttende sekunder af den dramatiske finale.

Hæmningsløs tilkendegivelse

OL i Brasilien er i godt inde i sin anden uge, og indtil videre har de danske atleter hentet 11 medaljer hjem, heriblandt sølv til Jacob Fuglsang i landevejscykling, sølv til Mark O. Madsen i brydning og to gange medaljer i banecykling.

Det er flot, og dermed har man allerede opnået Danmarks Idrætsforbund og Team Danmarks målsætning på 10 medaljer ved OL, fem dage før legene slutter.

Men alligevel er der malurt i bægeret. Det mener den danske journalist og sognepræst Sørine Godtfredsen. I en kommentar i gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad langer hun ud efter kommentatorerne på de landsdækkende tv-kanaler, hvor hun især fokuserer på reaktionerne ved Pernille Blumes sejr i svømmefinalen på 50 meter fri.

»Følelsesudladningen er blevet et så altoverskyggende begreb, at det nærmer sig punktet for hysteri. I de utallige klip, der viser Pernille Blumes sejr, hører man DR’s kommentatorer opføre sig på en måde, der tidligere ville have været utænkelig. De skriger nærmest og afslører, at mens selvbeherskelsen i dag er et tilbagelagt stadium, er troen på hæmningsløs tilkendegivelse blevet norm«, skriver Sørine Godtfredsen.

Hun nævner i positivt øjemed Flemming Toft – manden bag det legendariske »hut-li-hut« i EM-finalen i 1992, hvor Danmark slog Tyskland – og Gunnar Nu Hansen, der taler kontrolleret i triumfens øjeblik.

Seerne vil gerne have begejstring

Godtfredsen skriver videre, at hun mener, at der er sket et skifte i kommentatorens rolle og plæderer for, at det ikke skal være kommentatorens følelsesliv, men derimod sportsfolkenes præstationer, der skal være i centrum.

»Enhver kan sidde og råbe og skrige, men enhver kan ikke være en dygtig kommentator«, skriver sognepræsten, som selv tidligere har været sportsjournalist.

Politiken har forholdt Andreas Kraul, DR’s erfarne kommentator, Sørine Godftredsens kritik.

Han vil ikke blande sig i, hvad der er god eller dårlig stil blandt kommentatorer og pointerer, at det er helt subjektivt, om man synes en kommentator er god eller dårlig. Det oplever han også selv som kommentator.

»Nogle ting, som nogle mennesker er helt vilde med, synes andre er helt forfærdelige. Der er utroligt mange forskellige kommentatorer, og det er svært at gøre alle tilfredse. Men som Sørine Godtfredsen også er inde på, så er der meget begejstring. Og det er faktisk noget, mange seere har efterspurgt. Vi har hos os i DR lavet alle mulige fokusgruppeundersøgelser, og mange seere kan godt lide, når de mærker noget begejstring. Men det må selvfølgelig ikke kamme over og blive for meget«, siger Andreas Kraul, der også er formand for foreningen Danske Sportsjournalister.

Vi taler på en anden måde i dag

Rent professionelt er det vel vigtigt, at der er en balance, en nøgternhed, et overblik, så ikke kommentatorerne blot står og skriger på de sidste sekunder af en finale?

»Jeg ved, at Sørine får både ris og ros for det, hun siger. Personligt kan jeg bedst lide, når man kan forstå, hvad der bliver sagt. Men jeg elsker også begejstring og store følelser. Man skal kunne mærke, at der er noget på spil, men der skal helst også være noget merværdi. Jeg synes, der er fantastiske eksempler på, hvordan man bliver klogere som seer. Under OL er der mange sportsgrene, vi sjældent hører om. Tag bare udspring, maratonsvømning eller beachvolley. På min egen arbejdsplads går vi meget op i at kombinere det at være informativ med merværdi og faglighed - og begejstring«, siger Andreas Kraul.

Sørine Godtfredsen skriver i sin kommentar også, at man i dag hører ting fra sportskommentatorer, som man ikke har hørt før. Er det noget, du kan nikke genkendende til?

»Der er sket en kæmpe forandring. Jeg har selv undervist journaliststuderende i direkte radio, og her har jeg spillet et klip fra OL i 1948 med Gunnar Nu Hansen. Det er fantastisk radio. Han bruger lydene og hallen og startskuddet og skaber en fantastisk atmosfære. Men det er en anden tid. Hvis vi kommenterede sådan i dag, ville folk falde om af grin«.

Hvori ligger forandringen?

»Den måde vi taler til hinanden på i dag, generelt og i samfundet, foregår i et andet tempo. Det er en anden virkelighed. Dengang sad man foran radioen og lyttede andægtigt. Men alt var ikke bedre i gamle dage. I dag skal der mere til at underholde folk. Og der er også mange gange, hvor kommentatorer i dag er bedre end før. Vi er langt mere forberedt end tidligere og har også medkommentatorer med, der ved endnu mere. Når det er sagt, så synes jeg, det er meget subjektivt. Man skal finde sin egen stil, der rammer mest mulig plet. Jeg synes, at jeg under OL har hørt mange dygtige, lidenskabelige kommentatorer, som har masser af ekspertise«, siger Andreas Kraul.

High-fives til spillerne

At kommentatorerne ved det igangværende OL har været helt oppe at ringe over Pernille Blume og de andre kvindelige, danske svømmeres flotte resultater er dog ikke enkeltstående tilfælde.

Også ved eksempelvis vægtløftning og badminton har kommentatorer på begge landsdækkende kanaler råbt i munden på hinanden og reelt heppet på atleterne, der dyster på arenaerne i Rio de Janeiro. Ofte har kommentatorerne også i dækningen været på fornavn med idrætsudøverne. Det hørte man for eksempel under svømmekonkurrencerne, og da Lasse Norman Hansen cyklede sig til en bronzemedalje i omnium.

Ved det mandlige danske håndboldlandsholds kampe har seerne herhjemme desuden ved flere lejligheder oplevet de udsendte reportere give spillerne high-fives efter en sejr.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under semifinalen i damedouble i håndbold, hvor Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl slog kineserne Tang Yuanting og Yu Yang, gav to af kommentatorerne helt los for deres begejstring.

»Kom nu. Kom nu! Luk den nu!«, lød det ved den afgørende duel. Og da danskerne cementerede finalepladsen, udbrød kommentatorerne: »Jaaaaaaaaaaa!!!! Sådan! Hvor er det vildt. Hvor er det vildt!«.

Råber i munden på hinanden

Svend Gehrs, DR’s mangeårige fodboldkommentator, mener, at det er helt naturligt at holde med Danmark, når man kommenterer. Så længe begejstringen ikke tager helt over.

Gehrs blev blandt andet blev kendt for sætningen »Og så skyder han. Nej, han venter. Det er genialt, det der«, da Michael Laudrup scorede sit sublime mål mod Uruguay under VM i Mexico i 1986.

»Dengang jeg kommenterede Danmarks kampe, var det befriende at lade sig begejstre af spillet. Det må bare ikke være på bekostning af noget andet. Man guider seerne og er samtidig selv en del af det, man ser«, siger Svend Gehrs, som fortsat laver Champions League-opgaver for TV3.

Sørine Godtfredsen pointerer i sin kommentar, at kommentatorerne er anderledes i dag end tidligere. Er det noget, du også lægger mærke til?

»Jeg tror, at vi var lige så begejstrede dengang, som de er i dag. Jeg er heller ikke sikker på, at vi råbte mindre, end de gør nu. Forskellen er nok, at de råber i munden på hinanden. Det kunne vi ikke dengang«, siger Svend Gehrs.

Han fortsætter:

»En kommentators fornemmeste opgave er at give seerne det, de ikke kan se. Jeg har altid kaldt kommentatorvirksomheden for ’den tredje dimension’. Seerne har billede og lyd og en kommentator, som giver en baggrundsviden, en ekstra dimension«.

Små lande fejrer sig selv

Om det også er en ekstra dimension, der driver for eksempel norske kommentatorer, er ikke til at vide.

Men mange, mange gange gennem de seneste år har man oplevet, at nordmændene er gået decideret amok, når landets idrætsudøvere har sikret sig sejre i forskellige sportsgrene. Flere fodboldkommentatorer har skreget sig hæse, og i sidste måned – under dette års Tour de France – skreg en kommentator for norsk TV2 cykelrytteren Alexander Kristoff højlydt frem på de afsluttende meter af en etape.

LÆS OGSÅ

Lignende ekstreme lydniveauer oplevede man under sommerens EM-slutrunde i fodbold, hvor Island spillede sig videre fra den indledende gruppe. På islandsk tv kammede kommentatoren helt over i en jubelrus, der siden blev delt flittigt på sociale meder.

»Norge og Island er – lige som Danmark – småstater, og så går der nationalisme i den. Hver eneste gang, der er en dansker med, så begynder kommentatorerne at heppe. Vi fejrer os selv, og vi er jo fandens glade for at få en bronzemedalje. Det ville kinesere og amerikanere ikke være. De ville aldrig fejre en bronzemedalje, men hvis vi får en, så fester vi jo«, siger Verner Møller, der er idrætsprofessor ved Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han forstår godt, at kommentatorerne under OL formidler deres begejstring.

Triumferne deles

»Det kan godt være, at nogle bliver irriteret over det, men det gør jeg ikke. De formidler jo det at være dansker, og vi deler de her triumfer og vil gerne opleve dem sammen. Det handler også om, at redaktørerne for kommentatorerne jo ikke er dumme. Det handler om at give seerne, hvad de gerne vil have. Jeg tror, at seertallene ville falde dramatisk, hvis denne begejstring ikke var der«, siger idrætsprofessoren.

Han har noteret sig, at der blandt andet under dækningen af gymnastikkonkurrencerne ved OL i Rio de Janeiro har været kommentatorer, der giver en saglig introduktion til sporten.

»Men i det hele taget har jeg altså ikke så store forventninger til kommentatorerne, når jeg tænder for mit tv«, siger Verner Møller. »Og hvis de bliver for begejstrede, så har jeg sådan en smart funktion på min remotekontrol, hvor jeg kan skrue ned for lyden, indtil det kommer op på et tåleligt niveau igen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden