Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Endelig, endelig, endelig – guld, og alle så det ske

Landstræneren var medaljeløs, men nu er han alligevel en helt.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er det for en torsk, der har sagt, at træerne ikke vokser ind i Himlen?

Det gjorde de jo i aftes. Langt borte i Sydamerika. Jeg mener – De så det, jeg så det, hele Danmark sad i sofaen, nej stod på sofabordene og så det.

15 MEDALJER:

Tænk, så skulle man også opleve et sådant sværvægtseventyr.

38 år efter at jeg som reporter så landsholdet tabe en VM-bronzekamp til DDR – og 49 år efter at jeg som teenager så en sorthvid udgave af de rødhvide tabe en VM-finale til Tjekkoslovakiet.

Men nu. Olympisk guld – med en sejr på 28-26 over selveste Frankrig.

I en bragende finale, der aldrig, aldrig mistede sin rystende spænding, selv om danskerne førte gennem hele anden halvleg.

LÆS:

Og hvor vel ikke mange af de par millioner tv-seere, der kastede alle deres nerver ind i søndagsgyseren, troede på at helten ville få prinsessen – med tre minutter tilbage.

Jeg gjorde det heller ikke. Stolen rystede under mig – og jeg tvivlede. For jeg kender de satans franskmænd. Altid et eller andet sidegadetrick i ærmet i sidste minut.

VIDNER:

Men nej – ikke denne gang. Ikke som ved VM i 2011, hvor de snørede danskerne i finalens forlængede spilletid.

Til sidst, næsten sidst, da Mads Mensah udnytter en blottelse i det franske forsvar, som jo desperat jagter bolden, og scorer til 28-25 med 33 sekunder tilbage – ja først da var det sikkert, sikkert, sikkert.

At Frankrig så fik lov til at score til det mere pyntelige 28-26 var en af de mest ubetydelige detaljer i dette århundredes historie.

Den umulige drøm

Den umulige drøm var realiseret af en flok spillere, der har gynget i spillets pendul undervejs i OL-turneringen – men som i de tre knockout-kampe viste den glæde, fightervilje og snurrighed, som er nødvendig for at komme op på skammelens øverste trin.

LÆS:

Derfor endte det som det endte. Med Danmarks anden guldmedalje ved disse Rio-lege.

»Endelig, vi har endelig nået det ultimative mål«, råbte den tidligere cheftræner Anders Dahl-Nielsen i en sms fra Ribe. Tre gange har seminarielektoren været med til OL – men intet vundet.

»Og endelig har landstræner Gudmundur Gudmundsson fået forløst vores potentiale. Og vel at mærke med intelligent og positivt håndboldspil«.

Kampen var en speciel udfordring – som alle olympiske finaler er det:

Den umulige drøm var realiseret af en flok spillere, der har gynget i spillets pendul undervejs i OL-turneringen

Guldmedaljerne stod på spil. Det største af alle mål, chancen der er så sjælden, så sjælden. Men – sølvet var jo om halsen.

Sååhh – på en måde havde danskerne, der jo aldrig før havde stået i en OL-finale, allerede ’vundet’.

Eller som Paris-forsvarsspilleren Henrik Møllgaard udtrykte det på elegant vis efter semifinalen: »Vi har alt at vinde og intet at tabe – bortset fra guldet«.

Hvad det betyder for den enkelte spillers ’mentale tilstand’, når en så vigtig kam fløjtes i gang, ved kun han selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De uovervindelige franskmænd

Og hvad det især betyder, når modstanderen er det ’uovervindelige’ franske hold, tør jeg ikke gøre mig klog på.

For på papiret var kampen allerede tabt, inden den begyndte.

LÆS:

Se blot på den nyere tids indbyrdes balance mellem de to lande.

Siden 1987 har Danmark mødt Frankrig i ni betydende EM- og VM-kampe. Frankrig har vundet de otte – og Danmarks ene sejr fandt sted i Tyskland i 2007, hvor det blev 34-27 i bronzekampen.

Men så er det heldigvis sådan, at nogle gange skal papir kun bruges til at pudse næse i. Som i aftes i Future Arena i Rio.

Første halvleg blev en ’mærkelig’ forestilling. Selv om danskerne konstant udfordrede franskmændene og svarede igen på de franske mål, sad man med en fornemmelse af, at franskmændene styrede spillet.

Men faktisk var det ikke tilfældet. Omeyer i det franske mål havde klart flere redninger end Niklas Landin – men trods det, formåede danskerne at holde trit. Hvilket ville sige, lidt primitivt regnet ud, at når Landin kom i gang – og det ville ske – så ville kampen tippe.

Og det skete. I den grad. Nej, Landin væltede sig ikke i redninger i denne finale, men dem, der kom, ja de kom på de helt rigtige tidspunkter.

Uvant oplevelse for Frankrig

Danmark førte 16-14 ved pausen – en meget uvant oplevelse for det formidable franske hold.

Og det helt specielle var: Danskerne holdt føringen, overblikket og kraftoverskuddet kampen ud.

Kun én gang fik det franske hold lov til at snuse til muligheden for at vende kampen på hovedet. Ved reduceringen 26-25.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk balancekunst i Rio

Men det var det. De danske spillere holdt balancen på den ethjulede cykel hele vejen til målet.

Det var en storslået holdpræstation. Ingen vaklen i forsvaret, hvor Toft Hansen brødrene regerede med et muskelsæt, der konstant blev sat ind i de hårdeste tacklinger. Støttet af holdkammeraterne, som vidste, at årvågenhed var en dyd – for trådte man ved siden af, kunne det gå galt.

En og anden har sikkert siddet og bandet Hansen væk, når han skød fra svære vinkler – og brændte. Men husk: Det var hans utaknemmelige opgave at skyde, når dommerne markerede for passivt spil.

----------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at det er 51 år siden, Danmarks herrer tabte i finalen ved VM i håndbold til Tjekkoslovakiet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden