De begejstrer nationen, når de vinder medaljer ved internationale mesterskaber. Men eliteidrætsudøverne betaler en høj pris for anerkendelsen. Hver femte elitekvinde i udvalgte idrætsgrene lider af spiseforstyrrelser og menstruerer ikke. Der er en enorm overhyppighed af slidgigt i en meget ung alder blandt eliteidrætsudøverne. Og mange identificerer sig så meget med deres idræt, at de reagerer med depressive symptomer, når karrieren er overstået.

Sportsfolks trivsel skal undersøges Omkostningerne ved eliteidræt kan betyde, at færre eliteidrætsudøvere får en uddannelse. Men det kan også betyde, at udøverne vælger at droppe eliteidrætten til fordel for et ’normalt’ liv. Derfor vil Team Danmark undersøge, hvordan de 1.100 bedste danske sportsfolk trives. »Vi vil have en generel vurdering af, hvilke helbredsmæssige, sociale og mentale omkostninger det kan have at dyrke eliteidræt. Vi har behov for at vide, hvilke problemer eliteidrætsudøverne oplever med at kombinere arbejde eller studier med idrætten og privatliv. Det er særligt svært at fastholde pigerne. Flere og flere vælger at stoppe i en relativt tidlig alder for at prioritere uddannelse og familie«, siger Team Danmarks direktør, Michael Andersen, om undersøgelsen, der sættes i gang efter OL i Beijing 2008. Hos Idrættens Analyse Institut hilses undersøgelsen velkommen. Senioranalytiker Rasmus K. Storm frygter, at udøverne kan blive ofre i den skærpede internationale konkurrence. »Der stilles højere krav til eliteidrætsudøverne, så det er blevet sværere at leve op til den socialt og samfundsmæssigt forsvarlige eliteidræt. Sportens logik om hurtigere, højere, stærkere gennemsyrer det hele og sætter systemet under pres. Så det er nødvendigt at se på, hvad vi eventuelt skal justere«, siger Rasmus K. Storm.