Man skulle tro, at Jamaica var et sportsligt mirakel. Et land med halvt så mange indbyggere som Danmark og et areal på den kvarte størrelse burde egentlig ikke kunne udvikle stribevis af verdensstjerner i en af verdens klassiske og mest prestigefulde sportsgrene. Og så i en grad, så atletikstormagten USA ved alle store mesterskaber oftest ser rygnummeret på den berømmede gulgrønne løbetrøje. Fra og med OL i Beijing i 2008 har Jamaica vundet 17 af 22 medaljer i 100, 200 og 4x100 meter ved store mesterskaber – den dobbelte OL-guldvinder fra London, Usain Bolt, har alene tegnet sig for 10 ud af 11. Kun tyvstarten på 100 meter ved VM i fjor ødelægger hans perfekte serie.
En præstation, der har fået sprintlegenderne Carl Lewis og Ben Johnsen til at antyde, at ørigets mange hurtige beboere har dopet sig til succesen. Søde kartofler og rent drikkevand... Foreløbig har de beskyldninger ikke slået rod i selv den mest tyndbenede form for dokumentation, og Bolt selv, hans trænere Glen Mills, landets præsident Bruce Golding, ja, nærmest hele den jamaicanske folk har med forfærdelse i stemmerne afvist dem pure.
