Debutant: Det her er vildt, og jeg vil have olympisk guld

olympisk. Anders Eggert og de danske håndboldspillere tror på olympisk guld i London.
olympisk. Anders Eggert og de danske håndboldspillere tror på olympisk guld i London.
Lyt til artiklen

Begejstringen lyser ud af øjnene på håndboldlandsholdets mindste spiller, den 30-årige Anders Eggert. I aften får han sin olympiske debut, når de danske europamestre træder ind i OL-turneringen med puljekampen mod Ungarn. En sen aftenkamp, der vil vise, om Ulrik Wilbeks hold er så skarpt, tempostærkt og eksplosivt, som spillerne selv siger. »Vi har skabt forudsætningen for succes, vi er godt forberedt, vi er glade for at være her og for at være med – og vi går efter guldet. Ingen tvivl om det«, siger Anders Eggert til Politiken på et pressemøde, dagen før det går løs. Madteltet er et »hus« »At være til OL er helt vildt. Jeg havde store forventninger, inden vi kom til London – men det er meget vildere, meget større, meget mere imponerende, end jeg havde regnet med. OL er fantastisk, jamen bare madteltet – det er jo ikke noget ’telt’, det er et hus med plads til 5.000 spisende. Og så er her glade mennesker over det hele, masser af glade mennesker. Og det smitter«.

Læs også Danskerne tror ikke på OL-succes: Vi får maks seks medaljer

Anders Eggert er sikker på, at han kan holde koncentrationen midt i virvaret – og at mødet med de store amerikanske basketballspillere ikke vil påvirke hans spil.

»Jeg er ikke den type, der kræver ro og stilhed for at være i balance. Vist er alt omkring mig spændende, men når vi nærmer os kampen, skal jeg nok finde fokus«, siger Anders Eggert.

Vil øverst på skamlen
Holdkammeraten i Flensburg stregspilleren Michael Knudsen, hvis deltagelse i OL 2008 blev bremset af en blindtarmsbetændelse – han nåede opvarmningen til den første kamp og så ikke mere – siger, at »det vil ikke være tilfredsstillende, hvis vi ikke kommer hjem med en medalje«.

Læs ogsåFolket kræver OL-medalje i håndbold »Vi er altså europamestre – og jeg er her for at komme på skamlen. Og jeg mener også, vi har kvalitet til det. Jeg skal ikke kunne sige, om vi er bedre forberedt end i 2008, men vi har i hvert fald trænet anderledes. Vi har haft mere boldfokus, vi har ikke trænet hårdt og tungt, men eksplosivt, og vi har hurtighed i benene og et bedre boldtempo. Jeg synes, det ser godt ud. Vi er friske, vi er sluppet for skader, og forsvarsmæssigt har vi fundet gode modtræk til de andre hold«, mener Michael Knudsen. Respekt for Ungarn

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her