Når Michael Maze har succes, strømmer håbefulde unge batsvingere til bordtennisklubberne, når det danske fodboldlandshold viser sig frem ved slutrunder, stiger medlemstallene i de små klubber, og når Lotte Friis vinder medaljer, får svømmeklubberne længere ventelister. Indskrivningen til den kommende sæson i svømmeklubberne er i gang i disse dage, men nogen effekt af sidste uges historiske danske succes ved VM i Rom vil faktisk kun give klubberne flere vanskeligheder i administrationerne. »Det er et kæmpeproblem, for der er store kapacitetsproblemer i de danske svømmeklubber, specielt i det nordsjællandske og storkøbenhavnske område«, siger Dansk Svømmeunions klubchef, Morten Kjær. 90.000 børn i svømmeklubberne »Vi er jo så privilegerede i vores sport, at alle forældre gerne vil have, at deres børn lærer at svømme. Hvis tilbuddet fra skolerne så ikke slår til, så er det en opgave, som svømmeklubberne skal løfte«, påpeger Morten Kjær. Danmarks cirka 200 svømmeklubber har tilsammen cirka 125.000 medlemmer, hvoraf de cirka 90.000 er børn i svømmeskoler. »Da vi lavede vores seneste medlemsopgørelse, spurgte vi også klubberne om antallet, der optræder på deres ventelister. Det ligger på cirka 9.500, så jeg tror ikke på nogen medlemstilgang. Selvfølgelig vil der være enkelte steder, der har plads til flere, men de fleste vil løbe ind i kapacitetsproblemer, så vi ikke har mulighed for at udnytte VM-succesen«, er Morten Kjærs vurdering. Der er ikke plads i Nordsjælland Den holdning deles i Allerød Svømmeklub, der er den del af startfællesskabet Sigma Nordsjælland, hvor den dobbelte VM-medaljevinder og nykårede verdensmester i 800 meter fri, Lotte Friis, tog sine første, spæde crawltag efter at have lært at svømme hjemme i forældrenes bassin i haven. Sigma Nordsjælland er en sammenslutning af klubberne i Allerød og Birkerød, der tilsammen har cirka 2.000 medlemmer, og fem af disse var med på det danske VM-hold i Rom, Lotte Friis, Louise Jansen, Mads Glæsner og Emil Dall-Nielsen fra Allerød samt Julie Hjorth-Hansen fra Birkerød. »Vi kan ikke bare ride på bølgen og fordoble vores medlemstal. Det er der ikke plads til. Dagligdagen er en evig kamp for bassintimer«, siger Allerøds formand, Lone Olczyk. Lang venteliste i Odense Nøjagtig det samme er signalet fra Odense, hvor VM’s største sensation, brystsvømmeren Rikke Møller Pedersen, er en del af eliteoverbygningen STO95, Swim Team Odense, der er sammensat af Frem, OSLF og OSK. »Vores største problem er vandet. Der er rigtig mange, der vil gå til svømning, men det er der hele tiden, så det bliver svært at se den direkte effekt. Det bliver først i uge 35, når indskrivningen er overstået, at vi kan se det, men det eneste, vi kan sige, er, at de kan komme på venteliste«, siger Jimmy Andersen, der er formand for de cirka 1.000 medlemmer i OSLF, Odense Svømme og Livredningsforening. Konkurrencesvømmere fylder op Hvis de unge medlemmer, der allerede er indenfor i den klormættede varme i svømmeklubberne, skulle være blevet inspireret til mere end blot at lære de grundlæggende arm- og bentag, så er det heller ikke udelukkende et glædesbudskab. »Jeg håber, at der er flere, der får lyst til at svømme konkurrence, men det giver også problemer, for konkurrenceholdene fylder meget mere med deres op til ti gange ugentlige træning. Desuden er det jo svømmeskolerne, der finansierer vores konkurrenceaktiviteter. Sådan må det nødvendigvis være i mangel på sponsorindtægter, der især er udtalt i det nordsjællandske område«, siger Lone Olczyk. Odense mangler vand Der er cirka 8.000 konkurrencesvømmere i de danske klubber, og de tager en stor del af tiden i bassinerne. »I STO er vi ved at lave en helt ny struktur, hvor vi splitter vores tre hold op i fem forskellige niveauer, men igen står vi med problemet, at vi mangler vand, selv om vi har et godt forhold til kommunen og oftest får vores ønsker opfyldt«, siger den fynske formand, der i Odense kan sprede aktiviteterne over fem svømmehaller. Medaljerne gør det al arbejdet værd Er der da slet ikke noget at glæde sig over, når nu Danmark pludselig fører sig frem i de internationale bassiner med en effekt, der ikke er set siden de legendariske dage for 60 år siden i Harup, Hveger og Fritze Nathansens tid? »Jo, selvfølgelig. Lottes medaljer gør, at alle vi frivillige synes, at det er det hele værd. Hun er en helt almindelig pige, helt nede på jorden. Selvfølgelig med talent, men de 80 procent er hårdt arbejde. Det er positivt for vores store og meget lovende talentgruppe. Allerede siden hun vandt OL-bronze sidste år, har Lotte været det helt store idol, specielt for vores årgang 1997-piger. For dem står det nu som det helt store mål at matche Lottes tider fra ungdomsårene, for tænk, hvis man kunne svømme lige så stærkt, som Lotte Friis gjorde, da hun var 12 eller 13 år«, som Lone Olzcyk udtrykker det.