5 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

August Holmgren er klar til Wimbledon, hvor han gør Holger Rune, Elmer Møller og Clara Tauson selskab.

Holmgren vinder finale og er klar til Wimbledon

Arkivfoto. Foto: Alfredo Moya/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. Foto: Alfredo Moya/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Danmark vil ved årets Wimbledon være repræsenteret af fire singlespillere i den samme grand slam-turnering.

August Holmgren fuldendte torsdag kvartetten, da han besejrede japaneren Yosuke Watanuki i fem sæt i kvalifikationsfinalen.

Holmgren vandt med cifrene 6-4, 6-7, 3-6, 7-6 og 7-6 i en næsten fire timer lang forestilling, der undervejs var afbrudt af regn.

I forvejen er Elmer Møller og Holger Rune med i herresingle i hovedturneringen, mens Clara Tauson er med hos kvinderne.

Deltagelsen ved Wimbledon vil være den 27-årige danskers grand slam-debut.

Den prestigefyldte tennisturnering i London begynder mandag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her