Efter 45 minutter sad Alexandra Dulgheru tilbage som en udbokset modstander og opgav videre modstand.
Caroline Wozniacki førte 6-1, 3-0 i anden runde af Qatar Total Open, da rumæneren hårdt mærket af gårsdagens hårde kamp mod franske Alize Cornet meddelte, at der ikke var mere at komme efter.
Dulgheru, verdens nummer 94, vandt sit eneste parti, da hun brød tilbage til 2-1 i første sæt, men med kun 5 vundne point på de 20 førsteserver, hun nåede at få sat i spil, var rumæneren ikke i nærheden af at kunne presse den tidligere danske verdensetter.
1. RUNDE: Wozniacki får træt modstander i kaotisk turnering
Nu kan Caroline Wozniacki sammen med far Piotr sætte sig tilrette på tribunen i Doha og studere sin næste modstander.
Hvem hun skal møde i tredje runde afgøres senere i dag, når en anden tidligere verdensetter, hviderusseren Victoria Azarenka, der er med i turneringen på et wildcard, møder den 20-årige ukrainer Elina Svitolina.
En sejr til Azaranka vil give Wozniacki mulighed for at revanchere sit seneste grandslam-nederlag. Ved Australian Open i januar vandt Azarenka 6-4, 6-2 over Wozniacki i anden runde.
Caroline Wozniacki - Alexandra Dulgheru 6-1, 3-0 opgav
- Qatar Open, 2. runde
- Total præmiesum: 731.000 dollar, 470 ranglistepoint til turneringsvinderen
- Indbyrdes: Wozniacki vandt det hidtil eneste møde ved French Open i 2010 i to sæt
- Dulgheru:Wozniacki får træt modstander i kaotisk turnering
- Næste runde: Vinderen møder Azarenka eller Svitolina i kvartfinalen
- AnalyseVinder Wozniacki ikke den kamp, er det fiasko
fortsæt med at læse




























