Svitolina vinder og sender Wozniacki hjem fra Singapore

Vincent Thian/AP
Vincent Thian/AP
Lyt til artiklen

aroline Wozniacki vil i de kommende dage vende og dreje begivenhederne i det dramatiske 2. sæt, hun endte med at tabe 7-5 til Elina Svitolina. Kunne hun have gjort noget anderledes på de afgørende bolde, skulle jeg have placeret det slag nede i hjørnet, og hvad nu hvis jeg spillet det slag ned langs linjen i stedet?

Når så mange tanker formentlig vil kredse om et 2. sæt i en kamp, der blev tabte 7-5, 5-7 og 3-6, hænger det sammen med, at Caroline Wozniacki i tilfælde af en 2-0-sejr ville kvalificere sig til semifinalen i sæsonfinalen i Singapore. I store dele af 1. og 2. sæt lignede det da også en Caroline Wozniacki i absolut topform. Hun rev i flere tilfælde Svitolina rundt på banen, men som danskeren selv er også ukraineren en mester i at løbe selv de mest umulige bolde op, så derfor blev det en kamp præget af mange opslidende dueller.

Og i den duel endte Elina Svitolina med at blive den store.

Med sit exit fra sæsonfinalen i Singapore mister Caroline Wozniacki også en del point til verdensranglisten. Sidste års sejr indbragte 1.375 af slagsen, og resultaterne i år betyder, at hun mister 875. Det regnskab bliver endnu mere nervepirrende at gøre op straks i det nye år, når den danske stjerne skal forsvare sin titel i grand slam-turneringen i Australian Open, for her er der 2.000 point på højkant ud af en samlet score på omkring 5.000.

Caroline Wozniacki vidste på forhånd, at hun skulle vinde kampen over Svitolina med 2-0 på grund af Karolina Pliskovás sejr over Petra Kvitova i det rent tjekkiske opgør tidligere på dagen. Ukraineren måtte altså ikke vinde et sæt, så ville danskeren være færdig. Men det var lige præcis hvad der skete, da verdens nr. 7 vandt et uhyggeligt tæt 2. sæt med 7-5.

Sættet udviklede sig til en gyser efter at hver af spillerne havde brudt modstanderens serv en enkelt gang. Kampen var helt lige frem til 5-5, men da Wozniacki skulle serve for udligning til 6-6 og en afslutning i tiebreak, gik det galt.

På sin femte sætbold kunne Svitolina juble, som havde hun vundet en grand slam, da Caroline Wozniacki slog bolden ud over baglinjen.

Wozniacki kom ellers flyvende ud af starthullerne fra Svitolinas første serv i det indledende sæt og bragte sig ved 0-40 hurtigt i position til et gennembrud. Det udeblev dog, da ukraineren fik minimeret sine fejl og tog de næste fem bolde til føring 1-0. Wozniacki udlignede til 1-1, og i Svitolinas næste parti fik danskeren skovlen under modstanderen med sikre grundslag.

Svitolina havde svært ved at finde linjerne, og det udnyttede Wozniacki til at bryde modstanderens serv til 2-1-føring.

Spillerne holdt deres serv indtil 4-3 i Wozniackis favør, men så svigtede danskerens koncentration, der øjensynligt blev brudt, efter en henveldelse til stigedommeren med et problem omkring tilskuernes fotografering, og efterfølgende vandt Svitolina de næste tre bolde og udlignede dermed til 4-4.

Svitolina kom også foran 5-4, men under maksimalt pres kom Caroline Wozniacki stærkt igen og vandt de tre næste partier og altså første sæt 7-5. Derefter fulgte det nervepirrende 2. sæt, og tredje sæt blev i hvert fald for Caroline Wozniackis vedkommende lige til glemmebogen. Et sent servegennembrud afgjorde sagen til Svitolinas fordel og en 6-3-gevinst.

Det var i mange tilfælde også flot tennis, som de to spillere leverede i det højspændte drama med så meget på spil for både Wozniacki og Svitolina. Ukraineren førte inden kampen den indbyrdes statistik mellem de to med 3-1, men det var Wozniacki, der vandt, senest det to mødtes. Det var i sæsonfinalen sidste år, hvor danskeren på vej mod den samlede sejr vandt klart i to sæt 6-2, 6-0.

Herunder kampens gang slag for slag:

Henrik Braad Jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her