De tre superstjerner i mændenes tenniselite, Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer, har erobret titlen ved 53 af de 63 senest afviklede grand slam-turneringer, men de har endnu ikke fået nok – langt fra.
Novak Djokovic, der har vundet fire af de fem seneste grand slam-turneringer, og som er klar til 3. runde ved den igangværende US Open i New York, er meget klar i talen, når det drejer sig om grand slam-turneringer.




























