Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningCaroline Wozniacki kaster en bold, der har siddet fast i hendes kjole klar til en eventuel andenserv, ned på det lyseblå underlag.
Hun får ikke brug for den. Karrierens sidste bold er slået. Forhånden sendte den ud. Far og træner Piotr Wozniacki rejser sig som den første blandt de 10.500 tilskuere på Melbourne Arena og klapper. I et kort sekund er han den eneste. Dernæst følger alle andre trop i hyldesten.
Caroline Wozniacki kom ind i mange, sportsinteresserede danskeres liv i 2006. Da hun som 16-årig vandt juniorturneringen i Wimbledon. Nu siger hun farvel som en 29-årig mester.
Mandag er det præcis to år siden, at Wozniacki på Rod Laver Arena smed ketsjeren i vejret og gemte sine glædestårer bag håndfladerne i det sekund, hvor rumænske Simona Haleps slag gik i nettet.
Det er de billeder, hun vil blive husket for. At vi i lille Danmark havde en kvinde, der formåede at vinde over hele verdenseliten i en af de fire store grand slam-turneringer. Foruden i to omgange at ligge nummer et på verdensranglisten.
Karrierens sidste kamp går selvfølgelig i tre sæt. Anderledes kunne det ikke være for den evige fighter.
I minutterne efter Caroline Woznacki har kæmpet og til sidst ikke formået at holde tårerne på afstand under et interview nede på banen, svæver hun i et par sekunder over det blå underlag. Piotr Wozniacki løfter hende op i luften. Dernæst får hun kys og kram af mor Anna, David Lee og bror Patrik.
Til sidst går Caroline Wozniacki mod Melbourne Arenas udgang med Dannebrog om sine skuldre.
Wozniacki kunne ikke holde tårerne tilbage, da karrieerns sidste bold var slået.
Hvis vi spoler et par timer tilbage, ligner det ikke, at vi skulle tage afsked i dag den 24. januar 2020.
Det forventet styrkeforhold bliver sat meget godt i relief af en mandlig speaker, mens spillerne varmer op nede på banen. Det tager ham ikke 20 sekunder at præsentere tunesiske Ones Jabeurs og dernæst opremse hendes meritter i lav stemmeføring. En række ture i tredje runde ved French Open, US Open og Australian Open. Hun havde ligget nummer 51 på verdensranglisten, men nu placeret som nummer 78.
Til sammenligningen er introduktionen af Caroline Wozniackis nærmest en seance.
»Hun er en grand slam-vinder. Hun har vundet Australian Open. Wozniacki har været i to finaler ved US Open. Det er blevet til 30 WTA-titler, og hendes bedste placering på verdensranglisten er en førsteplads«, fremfører speakeren begejstret.
Da hans talestrøm holder inde, bliver Neil Diamonds ’Sweet Caroline’ sat på. Det sker ellers normalt kun, når Wozniacki har sikret sejren. Ved omkvædet svajer dele af den ene langside med tilskuerne på Melbourne Arena, mens de har armene oppe over hovedet. De fleste af de andre godt 10.000 mennesker skråler’blot’ med.
Australian Open-arrangøren kunne lige så godt have rejst Dannebrog. Så udtalt er hjemmebanefordelen.
Måske påvirker det hele Ones Jabeur. Hun starter i hvert fald svagt. Midt i Caroline Wozniackis første serveparti stopper tuneseren på tåbelig vis op og løfter venstre hånd midt i en duel. Hun mener, at bolden er ude og tager en challenge. Det viser sig på ingen måde at være tilfældet. Dernæst leverer Wozniacki et servegennembrud i et parti, hvor Jabeur sender en andenserv på sølle 98 kilometer i timen af sted. Efter syv minutter står det 3-0 i dansk favør.
Ones Jabeur blev den sidste modstander i Caroline Wozniackis flotte karriere.
Foruden meritter er det også kontrasternes kamp målt på fysisk og spillestil. Wozniacki er god i det defensive og kendt for at være en af de spillere, der er i bedst form. Jabeur står for kreative og kraftfulde slag, men er tidligere blevet kritiseret for ikke at være i god nok form.
Jabeur bander op mod sin træner og sparker efter de gule bolde, når en tabt duel er afgjort.
Men så ændrer kampen karakter på næsten lige så uforståelig vis, som da Wozniacki i anden runde kom tilbage nede 1-5 i første sæt med Dajana Yastremska. Caroline Wozniacki fremstår for ofte passiv. Hendes bolde ned på modstanderens halvdel bliver for korte.
Pludselig ligner Jabeurs igangsætninger noget, som kommer ud fra en servemaskine, hvor slagkraften er blevet skruet op på maksimal hastighed. Ligesom hendes forhånd giver Wozniacki store problemer. Uanset, om den bliver hamret nede i hjørnerne eller vinklet kortere med nedfald nær servefelterne.
Ones Jabeur går fra at være nede 0-3 til at kunne serve sættet hjem ved stillingen 5-4. Den mulighed misbruger hun. For så at bryde Wozniacki nok en gang og serve sættet hjem med cifrene 7-5.
Det giver nu mening, at tunesiske Jabeur kunne sende den 12-seedet Johanna Konta ud i første runde.
Publikum forsøger at hjælpe deres favorit ved råbe »Woz-ni-acki« efterfulgt af tre hurtige klap.
Wozniackis mand, David Lee, sidder tyve rækker foran pressepladserne. Ofte med håndfladerne samlet om sin næse i ren nervøsitet.
Wozniacki-lejren kan nu gå på tennispension sammen med Caroline Wozniacki.
Ligesom i det første sæt mod Yastremka, da Caroline Wozniacki var nede 1-5, bliver frekvensen mellem de klassiske Wozniacki-tilråb hurtigere og hurtigere.
»Come on, Caro«. »Kom nu, Caroline«
Momentum skifter igen over i dansk favør. Wozniacki får bedre længde på sine slag. Jabeur laver flere fejl.
