Lyt til artiklen
Det var en af de aftener, der bare er ubegribeligt smukke. En af den slags, der er så underskønne, at det dårligt giver mening at beskrive dem, fordi det er umuligt at yde naturen retfærdighed med blotte ord.
Alligevel er her et ydmygt forsøg: Månen hang rund og klar over Kaukasus-bjergene, lysnede de forrevne, snedryssede klipper. Der duftede af asfalt efter nyfalden regn. Luften var lun og så befriende fyldig efter en lang arbejdsdag i indelukkede, overophedede pressecentre. En dyb ro lå over området.
