Hvad jeg savner i Danmark? Mine børn selvfølgelig. Men ellers savner jeg rugbrød, dansk morgenmad, cornflakes. Mælk! Jeg savner mælk. Det hele, det er jo blevet mit andet fædreland«.
Faisa Mahamed Layli griner og retter på tørklædet, som er blevet levende i havbrisen fra det Indiske Ocean. Det er mørkt, og stille, når ikke skudsalver knalder ude på den anden side af muren. Det gør de hver aften, men lige nu er der roligt i Mogadishu.
Faisa er hjemme i sin fødeby for første gang i 23 år. Det er et halvt liv, siden hun rejste til Danmark, og meget er sket siden - med Mogadishu og med Faisa.
»Jeg kunne simpelthen ikke kende byen, da jeg landede og kørte gennem gaderne. Jeg kom nærmest i tvivl, om jeg var kommet til det rigtige sted - det er rigtigt! Det hele var så ødelagt«.
»Jeg havde læst om Danmark, men vidste ikke så meget. Efter tre måneder i Danmark savnede jeg min familie rigtig meget. Jeg ringede til min far, men han sagde: »Nu er du gift, du må blive sammen med din mand, men du kan komme og besøge os en gang imellem«.
FOTO
De besøg blev aldrig til noget. Der udbrød borgerkrig i Somalia, og store dele af Faisas familie flygtede til Danmark og Sandholmlejren.
Hendes lillebror og faderen, der var officer, blev i landet. Og en dag ringede telefonen fra Nairobi, hvor der boede slægtninge. Hendes far var blevet myrdet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
