Den seneste udmelding fra Nepals idenrigsministerium lyder, at 2.152 skulle have mistet livet, efter et jordskævl ramte landet i formiddag lokal tid.
Dødstallet ændrer sig hele tiden, og der kommer konstant nye forlydender.
På kortet her kan du se, hvor skælvet har ramt. Nedenunder kan du få et overblik over, hvad vi ved om konsekvenserne. Vi opdaterer både kort og oplysninger løbende.
- Jordskælvet blev målt til 7,9 og er det kraftigste i Nepal siden 1934, hvor 8.500 mennesker døde. Søndag nat dansk tid oplyste landets indenrigsministerium, at dødstallet er steget til 2.152, og at der er mere end 5.000 sårede.
- Det ramte klokken 11.56 lokal tid med epicenter i distriktet Kaski omkring 80 kilometer fra distriktets hovedby Pokhara. Ifølge lokale medier varer skælvet mellem 30 sekunder og to minutter.
- I Pokhara og Nepals hovedstad, Kathmandu, har jordskælvet ramt særligt hårdt og kostet mange døde.
- Flere historiske bygninger, der er på Unescos liste over verdensarv, er styrtet sammen i Kathmandu.
- Landets regering har erklæret undtagelstilstand i de ramte distrikter og bedt om international humanitær assistance. Nødhjælpsorganisationen Plan International fortæller ifølge BBC, at landets hospitaler ikke kan følge med antallet af sårede.
- På Mount Everest har jordskælvet skabt laviner, der indtil videre har kostet 17 livet og såret 61.
- Jordskælvet har også rystet det østlige Indien, hvor 36 skulle have mistet livet i distriktet Bihar, og det sydlige Tibet, hvor 12 skulle have mistet livet. Rystet har også kunne mærkes i dele af Bangladesh. .
- 125 danskere er registreret på den såkaldte danskerliste for Nepal, hvor man selv opgiver, om man er i landet. Men borgerservice skønner ud fra, hvor mange turister der plejer at være i landet på denne årstid, at der reelt er mellem 200 og 400 danskere i Nepal lige nu.
- Jordskælvet forventes at kunne sætte flere efterskælv i gang.
- Nepal har 30 millioner indbyggere og er meget fattigt.
Kilder: Ritzau, Reuters, AP og BBC
fortsæt med at læse


























