Da et jordskælv lørdag ramte Nepal med 7,8 i styrke, var flere nødhjælpsorganisationer forberedte.
Efter efter jordskælv i 2010 ramte Haiti og kostede 70.000 mennesker livet, har de gransket, hvilket sted der skulle blive det næste.
Derfor kiggede de på, hvilke andre fattige eller fejlslagne stater der havde en seismologisk historie, der tydede på, at store jordskælv vil komme i fremtiden.
Her dukkede Nepal op. Et af verdens fattigste lande, der samtidig ligger, hvor den Indoaustralske og Den Eurasiske Kontinentalplade støder sammen. Det er medvirkende til, at Himalayabjergene er blevet verdens højeste, men pladernes møde skaber også mange jordskælv.
FÅ OVERBLIKKET
Det ved vi om jordskælvet i NepalMens jordskælvet i Haiti havde epicenter tæt ved landets hovedstad, havde dagesn jordskævl i Nepal epicenter et godt stykke fra storbyerne, og det er medvirkende til, at tabstallet i Nepal indtil videre - godt 1.300 - ligger langt lavere end katastrofen i Haiti.
»Vi har lavet planer, hvor vi regnede med 250.000, hvis det ramte lige under Kathmandu (Nepals hovedstad med omkring en million indbyggere, red.). Det er et sådan scenario, der kan holde en nødhjælpsarbejder vågen om natten«, fortæller Jonas Keiding Lindholm, der er vicegeneralsekretær i Red Barnet.
Med hans egne ord har der »stort set ikke været et jordskælv de seneste 10 år«, hvor han ikke har været involveret i det efterfølgende nødhjælpsarbejde. Derfor ledte han også det hold fra Red Barnet, der i 2011 udformede en plan for, hvordan man skulle reagere på et katastrofalt jordskælv i Nepal.
»Mennesker dør ikke af jordskælv, men af sammenstyrtede bygninger«, forklarer han for at understrege, hvorfor det er nødvendigt i netop Nepal.
Derfor har Red Barnet siden 2011 trænet folk, lært skolebørn og lokalsamfund, hvad de skulle gøre i tilfælde af jordskælv og forsøgt at få skærpet kravene til bygninger i Nepal.
Først skal der reddes liv
Selvom man har lagt planer, er det desværre ikke altid nok, for som Jonas Keiding Lindholm siger:
»Ingen plan er god nok til at rumme virkeligheden«.
ØJENVIDNE TIL JORDSKÆLV
Øjenvidne til jordskælv: De solide stenmure blævrede som géléAlligevel er der allerede sat et stort maskineri i gang i Nepal. Red Barnet har 700 medarbejdere, der i første omgang har meldt ind, at de er i live, og nu skal i gang med at redde andre:
»Vi er en børnefaglig organisation, men de første 72 timer handler om at redde liv«, siger Jonas Keiding Lindholm.
De liv skal især reddes i Nepals bjerglandsbyer. Her kan efterskælvene giver laviner og jordskred, og derfor handler det om at få beboerne i sikkerhed, samt at få dem, der allerede er såret, tilset.
Medarbejdere, penge og nødforsyninger
Ifølge Jonas Keiding Lindholm er der tre ting, et land har brug for at vide, når det er blevet ramt af en katastrofe. Hvordan de får penge, medarbejdere og nødforsyninger.
Derfor er enhver plan bygget op om at træne og mobilisere folk, tiltrække midler og skaffe nødforsyninger frem til de ramte.
Danmark frigiver fem millioner til nødhjælp i NepalRed Barnet har flere lagre med nødforsyninger i Nepal, som de allerede er i gang med at tømme. Her er det især afgørende med medicinske forsyninger de første dage, men mange folk har også mistet deres hjem og har derfor brug for et telt, tæpper og andre ting til at klare sig.
Udover Nepal har Red Barnet lagre i nabolandene, og en af de store udfordringer er logistikken i at få bragt forsyningerne til Nepal. Derfor flyver Red Barnet nogle specialarbejdere ind til at håndtere netop det.
Hjælp til børnene
Efter de første dage begynder Red Barnet i højere grad at fokusere på børnene. De skal have sundhedsmæssig, social og psykosocial hjælp. Mange er blevet væk fra deres forældre og skal finde hjem. Andre har mistet deres forældre og skal finde et nyt hjem. De fleste er traumatiseret på den ene eller anden måde og har brug for hjælp.
Samtidig skal de beskyttes fra det kaos, der per definition venter efter en katastrofe:
»Nepal er allerede fattigt og kendt for børnehandel og -prostitution. Med det kenskab, jeg har, så tror jeg også, det vil opstå i et kaos efter en sådan katastrofe. Derfor skal de beskyttes mod overgreb«, forklarer Jonas Keiding Lindholm.
fortsæt med at læse
