Gitte Nordentoft troede først, det var aberne på taget, der larmede.
Hun stod på første sal i sit hus tæt ved Monkey Temple i Nepals hovedstad, Kathmandu, og det var nærliggende at tro, at aberne var på spil igen.
Men da hele huset begyndte at ryste, opdagede Gitte Nordentoft, at der var noget meget værre end abekattestreger på færde.
Hun løb mod trapperne. De gyngede fra side til side i store bølger, som var det hele forvandlet til det skøre hus i Tivoli. Gitte Nordentoft forcerede trapperne og løb ud ad hoveddøren til en lille græsplæne. Herfra kunne hun se, hvad der virkelig foregik. Hverken Tivoli eller aber, men det største jordskælv i Nepal i 80 år, der ramte 7,9 på richterskalaen og i løbet af lørdagen krævede flere end 1.300 menneskers liv.
»Mit hus er rimelig stærkt, men de solide stenmure på 30 centimeter blævrede, som om det var gelé. Man kunne se bølgerne gennem muren, der lignede slangebevægelser«, fortæller Gitte Nordentoft.
OVERBLIK
Det ved vi om jordskælvet i NepalI omkring 2 minutter sad hun på græsset og så, hvordan bygningerne svajede fra side til side. Så stoppede rystelserne, og Gitte Nordentoft tænkte, at det var ovre. Hun gjorde klar til at køre ind til sit arbejde som højskolelærer på Mellemfolkeligt Samvirkes Globale Platform.
Et par naboer stoppede hende. Det var nok bedst, hvis hun blev siddende. Det gjorde hun i den næste halvanden time, mens efterskælvene strømmede ind over Kathmandu, og jorden blævrede under Gitte Nordentoft og gjorde hende søsyg.
»Jeg har aldrig oplevet noget så surrealistisk. Hvis man ikke kan regne med, at jorden under én holder, bliver alting uvirkeligt«, siger Gitte Nordentoft om oplevelsen.
En by delvist i ruiner
Kathmandu ligger 80 kilometer sydøst for jordskælvets epicenter, men er det sted, der er blevet ramt hårdest af rystelserne, som også har spredt sig helt til Tibet, Indien og toppen af Mount Everest.
Da Gitte Nordentoft endelig satte sig på cyklen og bevægede sig mod arbejde, var det svært at komme til for mennesker, der gik rundt i gaderne. Ingen ville være indenfor af frygt for det næste skælv. Flere end 500 havde mistet livet ved at være netop det. Indenfor.
Fra bydel til bydel skiftede byen karakter. Nogle steder kunne man ikke se skælvets konsekvenser. Andre steder var bygninger faldet sammen, asfalten havde krakeleret, og broen var flækket flere steder.
Da Gitte Nordentoft nåede platformen, var arbejdet rykket udenfor. Herfra prøvede hun sammen med andre medarbejdere på stedet at få fat i de unge danskere, platformen har sendt ud som frivillige på blandt andet børnehjem og lokale skoler. Det lykkedes heldigvis.
150 kilometer fra Kathmandu i byen Pokhara på den anden side af skælvets epicenter sad Thomas F. Carlsen i et lille hotels kontor. Han var ved at ordne de sidste praktikaliteter med hotellets ejer, inden han og 16 elever på hojskolen.dk skulle rejse videre til Borneo. Eleverne var givet fri og slappede af på hotellets værelser.
Midt i Thomas F. Carlsens praktikaliteter og elevernes afslapning tog dagen en drejning. Det startede med en rysten. Thomas F. Carlsen mærkede tydeligt, hvordan den i løbet af få sekunder blev »vildere og vildere«, indtil tingene begyndte at falde ned af væggene. I løbet af yderligere få sekunder kom hotelejere ud af sin magelige position i sofaen.
»Så er det ud«, råbte hotelejeren til Thomas F. Carlsen, som løb efter ham ud på græsarealet foran hotellet. Herfra kunne Thomas F. Carlsen tydeligt mærke panikken hos eleverne på deres værelser.
»Ud, ud, ud til mig«, råbte han til eleverne. Og det kom de. Uden at komme til skade, og de har det alle godt »under omstændighederne«, fortæller Thomas F. Carlsen i telefonen. Alt imens sendte efterskælvene chok igennem de lokale.
»De lokale råbte højest og skreg mest. Hver gang der kom et efterskælv, var de virkelig bange. Det var værre i Kathmandu, og mange har familiemedlemmer der«, forklarer Thomas F. Carlsen.
Ligesom Gitte Nordentoft beskriver han de lokale som rystede, fordi de aldrig har oplevet jordskælv så store.
Begge skal de sove uden for husets vægge. I Kathmandu »camperer hele byen ude«, fortæller Gitte Nordentoft, mens Thomas F. Carlsen og eleverne i Pokhara prøver at skabe højskolehygge i kaosset:
»Vi tager madrasser og tæpper ud på græsplænen og tænder stearinlys og laver bål«, fortæller han.
Lavine på Everest
På Mount Everest var Carsten Lillelund Pedersen på vej ned fra camp 1 til den famøse Base Camp for akklimatisere sig, inden han skulle videre op ad bjerget. Han gik sammen med den belgiske bjergbestiger Jelle Veyt, da jordskælvet ramte. Det var dog det, der fulgte, der var det værste.
En kæmpe lavine rullede ned ad bjerget mod dem. De løb for livet i retning af deres telt, men kunne ikke nå det. I stedet kastede Carsten Lillelund Pedersen sig ned bag et lille stenalter. Så blev alt hvidt i nogle sekunder, og han havde svært ved at trække vejret.
LÆS MERE
Dansk bjergbestiger flygtede fra lavine efter jordskælvCarsten Lillelund Pedersen overlevede heldigvis og kan fortælle om oplevelsen på sin facebookside Use The World. Indtil videre forlyder det, at 10 er døde af lavinen, og 40 personer har været gennem det interimistiske hospital, som spiseteltet i Base Camp er blevet forvandlet til.
fortsæt med at læse
