Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Ligheder. Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair søgte et tættere forhold til modparten fra USA, George W. Bush, i forbindelse med deltagelsen i Irak-krigen. Det samme har været bestemmende for dansk udenrigspolitik, siger professor Mikkel Vedby Hansen fra Københavns Universite
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Ligheder. Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair søgte et tættere forhold til modparten fra USA, George W. Bush, i forbindelse med deltagelsen i Irak-krigen. Det samme har været bestemmende for dansk udenrigspolitik, siger professor Mikkel Vedby Hansen fra Københavns Universite

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Danmark gjorde det samme, som Blair nu kritiseres for

Både briterne og danskerne har strakt sig langt for at stå skulder ved skulder med USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det lå ikke i mandatet, at den britiske undersøgelseskommission også skulle kigge på Danmarks rolle i Irak-krigen, der rasede fra 2003 til 2009.

Og i den cirka 12.000 sider lange rapport, som netop er offentliggjort efter syv års arbejde, er Danmark ganske vist også kun nævnt et ubetydeligt antal gange.

Men på nogle helt centrale punkter kan nogle af kommissionens konklusioner dog overføres til det, der også drev Danmark i krig for 13 år siden. Det siger professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Det store strategiske argument for at gå ind i Irak havde selvfølgelig med situationen i Irak at gøre, men det handlede primært om, at man gerne ville stå skulder ved skulder med USA. Og der siger kommissionen, at Tony Blair (daværende britisk premierminister, red.) misforstod alliancen med USA, og at den ikke blot handlede om at sige ja til alt, hvad amerikanerne måtte bede om, men at sige ja til det, der var i Storbritanniens interesser«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Og der havde den daværende danske regering - og for den sags skyld også den nuværende og den imellem de to - en politik, der ligner til forveksling. Vores udenrigspolitik går ud på, at vi støtter op om amerikanerne for at få noget indflydelse til gengæld. Men for at få den indflydelse bliver vi så nødt til at opgive vores handlefrihed«.

Blair ofrede selvbestemmelsen for alliancen

Undersøgelseskommissionen kritiserer i rapporten Tony Blair for, at han var så opsat på at holde sin alliance med den amerikanske præsident George W. Bush, at han i sidste ende gav Bush retten til at beslutte Storbritanniens rolle i krigen. Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen prøvede Tony Blair at komme så tæt på beslutningskompetencen og få så meget indflydelse som muligt, men måtte i sidste ende betale den store pris, det er ikke at kunne sige nej til amerikanerne.

Det udtalte behov i Europa for at støtte USA efter terrorangrebet mod World Trade Center i 2001 var op gennem nullerne definerende for britisk udenrigspolitik, og det samme har gjort - og gør - sig gældende for Danmark. Men det fokus er nu ved at skifte, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»På sin egen måde er den danske Taksøe-rapport, som kom for nogle måneder siden, skåret af det samme stykke stof. Den er også meget mere fokuseret på danske interesser, og subteksten af det er jo, at vi ikke kan regne med, at vores allierede varetager dem for os. Der er en manglende tillid til, at internationale partnere og institutioner bør være rammen, og i stedet søger man tilbage til de suveræne beslutninger«, siger han.

Tror du, det vil få Danmark til at genoverveje lukningen af Irak-kommissionen?

»Nej, jeg tror egentlig ikke, der er nogle Venstre-folk, der har lyst til at udsætte sig selv for det, Labour nu skal igennem. Så de vil ikke blive yderligere motiveret af det her. Men det viser med al tydelighed, at man faktisk godt kan lave sådan noget her, og det har jo fyldt en del i den danske debat, om det overhovedet var muligt at gennemføre sådan en undersøgelse. Det er jo altså ikke en uvæsentlig pointe«.

Britisk undersøgelse ligner den danske

Som erstatning for den nu lukkede Irak-kommission besluttede Folketinget for nylig i stedet at lave en såkaldt historisk undersøgelse af den danske krigsindsats i blandt andet Irak. Og det nærmer sig noget af det, den britiske undersøgelse også har fokuseret på.

»Den britiske undersøgelse var også af historisk karakter – man har endda to historieprofessorer med og ingen politologer. Og det er jo en konstruktion, der ligner den danske lidt. Men fordi den britiske undersøgelse har kostet så mange penge og taget så lang tid, og fordi det er folk fra centraladministrationen, der står bag, så får den en helt anden vægt, end den danske kommer til at få«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden