Atombatterier forsvundet i Georgien

Internationalt

Internationale atomsikkerhedseksperter mødes mandag til hastemøde for at forberede en storstilet eftersøgning af to Strontium 90-batterier, der er forsvundet i Georgien.
Skrækscenariet er, at terrorister vil bruge de to batterier til at fremstille såkaldte 'dirty bombs'.

Strontium 90-batterierne er tidligere blevet brugt af det sovjetiske militær som energikilder, blandt andet til militære transmissionsanlæg i den tidligere sovjetrepublik.

Hæftet sammen med konventionelt sprængstof vil batterierne kunne fungere som bærbare atombomber, der ifølge International Atomic Energy Agency (IAEA) vil kunne bruges »relativt let« mod tætbefolkede byområder.

»Vi mistænker, at mindst to af disse batterier er forsvundet. Ud over disse mener vi også, at der er mangler et antal Cæsium 137-kilder, som blev brugt i landbruget. Og muligvis andre (nukleare, red.) kilder, der er efterladt af det sovjetiske militær«, siger Melissa Fleming, talskvinde for det internationale atomsikkerhedsagentur.

»Det er først og fremmest Strontium 90-kilderne, vi frygter. Men vi tror, at der kan være mere derude«, siger hun.

Eftersøgningsplan
Ved mødet skal eksperter fra Frankrig, Tyskland, Georgien, Indien og Storbritannien forberede en eftersøgningsplan til snarlig iværksættelse. Ifølge IAEA omfatter overvejelserne i øjeblikket eftersøgning til fods, ad veje og fra luften.

Kort tid efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 advarede internationale atomsikkerhedseksperter mod den potentielle fare, der lå i det sovjetiske militærs retræte fra de tidligere sovjetrepublikker.

»Det er først efter 11. september, at man på internationalt plan er begyndt at tage denne frygt alvorligt«, siger Melissa Fleming.

En konsekvens af sovjetisk militærstrategi er, at der ikke findes centrale registre over våbenlagre og potentielt dødbringende energikilder som Strontium 90-batterierne. Derfor har IAEA og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som også er involveret i eftersøgningen, kun ringe overblik over mængden af efterladte våben og nukleare energikilder.

Internationale myndigheder blev alarmeret, da tre skovhuggere i december 2001 stødte på to efterladte batterier i en skov i det nordlige Georgien. Skovhuggerne bar batterierne, som havde fået fjernet deres sikkerhedskapsler, med sig i deres rygsække. Alle tre fik efterfølgende alvorlige forbrændinger og strålesyge. En af dem kæmper endnu for sit liv på et fransk hospital.

Stråling
Strontium, der bruges som energikilder til små generatorer, udsender en stråling på 40.000 curie. Derfor måtte korpset, der skulle sikre de to batterier, iklæde sig blydragter og holde en sikkerhedsafstand på to meter i maksimalt 40 sekunder ad gangen. De to batterier, som er blevet støbt ind i keramik, opbevares nu i Tblisi.

IAEA har siden 1993 registreret over 200 forsøg på smugling af radioaktivt materiale. I 18 tilfælde har det drejet sig om små mængder plutonium eller beriget uranium, der ligeledes kan bruges til fremstilling af de såkaldte dirty bombs.

»Den eneste trøst er, at terrorister vil have mindst lige så svært ved at finde dem (de to forsvundne batterier, red.)«, siger Melissa Fleming.

Ruslands militære myndigheder har bidraget med informationer, der skulle kunne hjælpe med til at begrænse eftersøgningsområdet.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden