Grønnedal var i over 60 år den vigtigste flådebase i Grønland, men den blev nedlagt i 2014 og har siden ligget øde hen. Nu har en kinesisk investor prøvet at købe den, oplyser flere kilder.
Foto: Joachim Adrian

Grønnedal var i over 60 år den vigtigste flådebase i Grønland, men den blev nedlagt i 2014 og har siden ligget øde hen. Nu har en kinesisk investor prøvet at købe den, oplyser flere kilder.

Internationalt

Nu vil Kina til at købe et militært anlæg i Grønland, men Lars Løkke siger nej

Kinas interesse i Grønland er stigende – fra forskning og mineopkøb til projekter i de grønlandske skoler. Men en flådebase er for meget, mener regeringen.

Internationalt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har personligt blokeret for, at en kinesisk investor kunne overtage den nedlagte flådestation Grønnedal i Sydgrønland. Nu skal flådestationen uventet genåbnes frem for at komme på kinesiske hænder.

Det bekræfter en kilde over for Politiken, efter at den opsigtsvækkende historie først blev rapporteret på det uafhængige webmedie Defensewatch.dk.

Jeg mener på ingen måde, at man bør sælge den her base til kineserne

Sagen viser ikke blot, at Danmark er bekymret for kinesisk indblanding i Grønland, men også, at Kinas interesse for Grønland er stigende. De seneste år har Kina investeret i mulige mineprojekter og indledt samarbejder med Grønland om forskning og skoleundervisning.

Men det er første gang, det kommer frem, at kinesiske interessenter gerne vil købe et gammelt militært anlæg i Grønland.

Enhedslisten vil nu bede forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om en forklaring, men partiet gør det klart, at man er helt enig i beslutningen om at forhindre et salg til Kina.

»Jeg mener på ingen måde, at man bør sælge den her base til kineserne. Vi ser, at kineserne opfører sig meget aggressivt. Der er ingen tvivl om, at det er en farlig sikkerhedspolitisk vej at gå, hvis vi lige pludselig har store kinesiske interesser på Grønland«, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen.

Derimod vækker sagen undren hos Aleqa Hammond, der er grønlandsk løsgænger og netop valgt til ny formand for Grønlandsudvalget.

Hun understreger, at hun er glad for at se basen genåbnet, og at hun hellere ser Grønnedal på danske end på kinesiske hænder. Men på den anden side føler hun ikke, at kineserne automatisk bør diskvalificeres fra at investere i området.

»Mit syn på kineserne er nok ikke det samme som Danmarks syn på kineserne. Grønland appellerer til samarbejde med alle nationer«, siger hun.

Ubrugelig – og pludselig brugbar

Grønnedal har ligget øde hen i mere end to år. I 2014 blev basen lukket, fordi den ikke længere blev vurderet som vigtig for den danske flåde. I stedet flyttede flåden sit hovedkvarter til Grønlands hovedstad, Nuuk.

Lige siden har der været et slagsmål om, hvem der skal betale for en omfattende miljøoprydning, der er anslået til at koste 300 millioner kroner, fordi området skal bringes tilbage til naturlig tilstand, hvis det forlades helt. Sideløbende har der været forsøg på at sælge området og bygningerne til private investorer, gerne erhvervsinteresser.

Så sent som i juni udgav Forsvarsministeriet en stor rapport om Arktis, hvor Grønnedal slet ikke blev nævnt i teksten.

Men i sidste uge besluttede regeringen sammen med Radikale og Socialdemokratiet overraskende at »genetablere forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal« som en forsynings- og uddannelseshavn.

Vil ikke genere Kina

Ifølge Defensewatch.dk skyldes den pludselig kovending ene og alene Kina. Ifølge webmediet håber regeringen at undgå at fornærme kineserne, hvilket kunne være sket, hvis basen blev solgt til anden side.

En kilde fra kredsen i forsvarsforliget bekræfter over for Politiken historien, men kan ikke udtale sig med navn på grund af sagens fortrolige karakter.

En anden kilde, Dansk Folkepartis udenrigs- og Grønlandsordfører, Søren Espersen, henviser også til, at sagen er fortrolig. Han glæder sig dog over, at Grønnedal bliver genåbnet.

»Grønnedal ligger helt fantastisk centralt og strategisk godt. Det er et glimrende sted at have oplagringsplads, øvelsesterrænet er helt fantastisk, og det er et udsøgt sted for selv store flådeskibe«.

Er du også glad for, at det ikke bliver solgt til udenlandske interesser?

»Det har jeg ingen kommentarer til«.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser også at udtale sig om sagen.

Beijing ser mod nord

Det er ikke oplyst, hvem den kinesiske investor er, men det er alment kendt, at når kinesere byder på områder i Nato-lande, sker det med accept fra regeringen i Beijing.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kina har i de seneste år øget sit fokus på Arktis, påpeger chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang.

»Kina har vist interesse i alle regioner i verden, hvor der er adgang til ressourcer. Og Arktis er en region, hvor der er masser af dem, både mineraler og fisk, og hvor der oven i købet er nye sejlruter, som kan blive meget vigtige for kinesiske interesser«, siger han.

Som en ikkearktisk nation er det vigtigt for kineserne at få et fodfæste i regionen

Han henviser til, at klimaforandringer får isen til at smelte, så nye sejlruter åbnes nord om Rusland og Nordamerika.

Ruterne forkorter turen fra Kinas havne til Europa og USA’s østkyst med tusinder af kilometer. Endnu er der stadig for meget is, men på sigt kan de blive et vigtigt alternativ til de klassiske ruter gennem for eksempel Suezkanalen.

Nils Wang understreger, at han ikke er bekendt med historien om et kinesisk bud på Grønnedal og derfor ikke kan kommentere den. Men at Kina i de senere år har vist øget interesse for Grønland, er der ingen tvivl om.

»Som en ikkearktisk nation er det vigtigt for kineserne at få et fodfæste i regionen, så de kan få indflydelse på udviklingen«, siger han.

Den mystiske golfkineser

Damien Degeorges, der er uafhængig konsulent i arktiske og grønlandske spørgsmål, er helt enig. Han bor i Island, hvor debatten om Kina har fyldt meget de seneste år.

I 2013 var Island det første europæiske land, der underskrev en frihandelsaftale med Kina. Og samme år vakte det international opsigt, da en kinesisk forretningsmand, Huang Nubo, forsøgte at købe 300 kvadratkilometer ødemark i det nordøstlige Island. Hans forklaring var, at han ville lave en golfbane og et turistressort.

Huang Nubos tidligere arbejde i det kinesiske propagandaministerium skabte dog uro for, at der lå noget andet bag. Til sidst betød politisk modstand, at kineseren droppede sine planer.

Kina og Island er dog fortsat med at knytte forretningsmæssige bånd. Så sent som 22. september mødtes bestyrelsesformanden for olieselskabet Sinopec, et af verdens største selskaber, med Islands præsident, Guðni Jóhannesson, i Island for at diskutere energisamarbejde.

»Grønland og Island er begge meget interessante for Kina«, siger Degeorges.

Han understreger, at når Kina vil købe et kystområde i et arktisk land, skal man ikke per automatik gå ud fra, at det er det kinesiske militær, der er på spil. Ofte er Kinas interesse meget bredere og hviler på såkaldt softpower – altså den bredere påvirkning af andre lande med for eksempel økonomi eller kultur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For eksempel har byen Shanghai netop undertegnet en aftale om et skolesamarbejde med byen Qaqortoq 125 kilometer sydøst for Grønnedal om at undervise i kinesisk sprog og kultur. Kinesiske og grønlandske forskere indledte i år et samarbejde om kortlægning af Grønland.

Og et kinesisk selskab har netop opkøbt en stor aktiepost i mineselskabet GME, der sidder på licensen til et projekt med udvinding af sjældne jordarter og uran i Kvanefjeld.

»Kina er meget, meget interesseret i at bruge soft power i regionen«, siger Damien Degeorges. »Men man skal heller ikke underkende, at Kina er glad for at forstyrre USA«.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel hed det, at Aleqa Hammond er medlem af partiet Siumut. Det er ikke korrekt. Hun er valgt for partiet, men blev løsgænger tidligere i år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce