Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

To kvinder har søgt ly for masseskyderiet i Las Vegas, hvor mindst 59 blev dræbt. Selv om massakren blev udført med skydevåben, er der ingen udsigt til, at amerikanerne vil have strammet våbenloven.
Foto: Powers Imagery/AP

To kvinder har søgt ly for masseskyderiet i Las Vegas, hvor mindst 59 blev dræbt. Selv om massakren blev udført med skydevåben, er der ingen udsigt til, at amerikanerne vil have strammet våbenloven.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods et masseskyderi om dagen: Millioner i USA mener, at skydevåben skaber mindre kriminalitet

Stik imod gængs dansk logik ser et flertal af amerikanerne ingen sammenhæng mellem flere skydevåben og flere masseskyderier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søndagens massakre i Las Vegas er det mest dødbringende masseskyderi i USA's historie, men det er langt fra det eneste.

Siden årets start har der været 273 skyderier i USA, hvor fire eller flere er blevet dræbt. Det svarer omtrent til et masseskyderi om dagen, for det er 275 dage siden, at kalenderen viste 1. januar. Det viser en løbende optælling fra Gun Violance Archive.

Man kunne forledes til at tro, at en logisk følge af søndagens massedrab på 59 mennesker vil være en større politisk opbakning til strammere love om skydevåben. Men ser man på USA's mange tidligere masseskyderier, bliver det åbenbart, at politikerne nærmest hver gang siger en masse, men ikke ændrer noget.

Det påpeger en af USA's største fortalere for mere våbenkontrol.

Masseskyderier leder ikke til lovstramninger

»Politikernes tanker og bønner bliver uhyrlig hule, når man ser dem i sammenhæng med deres fortsatte ligegyldighed over for lovgivningen«, siger den demokratiske senator Chris Murphy fra Connecticut i en kommentar til massakren.

Politikernes tøven har en klar sammenhæng med, at de amerikanske vælgere måske nok kortvarigt går ind for indgreb, når et stort masseskyderi lige har fundet sted, men i det lange løb ser flertallet ikke strammere våbenlove som en løsning på de mange skuddrab. Snarere tværtimod.

Det kan være svært at forstå i en dansk sammenhæng, for i Danmark taler man ofte om USA's mange skuddrab som en logisk følge af, at amerikanere har langt friere adgang til skydevåben end i andre lande.  Men for millioner af amerikanere er logikken lige omvendt.

De mener, at USA's mange skuddrab er udtryk for, at adgangen til våben ikke er fri nok. Det bliver tydeligt, når man dykker ned i de mange undersøgelser, der løbende laves om amerikanernes holdninger til skydevåben.

Flertal: Ingen forbindelse mellem våben og skuddrab

39 procent af amerikanere mener, at det ingen forskel vil gøre på antallet af masseskyderier, hvis man gør det sværere for folk at anskaffe sig et skydevåben. Og 13 procent mener ligefrem, at det vil føre til flere masseskyderier, hvis man gør det sværere at få et skydevåben.

Tilsammen udgør de et flertal på 52 procent af amerikanere, som ikke ser en logisk sammenhæng i, at mange våben giver mange skuddrab. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Pew Research Center udgav i juni i år.

Tendensen er endnu stærkere, når amerikanerne bliver spurgt, hvad der vil ske med kriminaliteten i landet, hvis flere amerikanere ejede deres eget skydevåben. 33 procent svarer, at det ville føre til mindre kriminalitet, hvis flere ejede et skydevåben, mens 32 procent svarer, at det ingen forskel ville gøre, viser målingen fra Pew. De resterende 35 procent svarer, at det vil give mere kriminalitet.

Holdninger som disse kan forekomme paradoksale set i et dansk perspektiv. Dansk debat om amerikansk våbenlovgivning har blandt andet været præget af den oscarbelønnede dokumentarfilm ’Bowling for Columbine’ fra 2002. Her trækker instruktøren, Michael Moore, en direkte forbindelse mellem den lette adgang til våben og de mange skuddrab i USA.

Skydevåben er frihed og beskyttelse

Den forbindelse er imidlertid ikke nær så fremherskende i den amerikanske debat. Her opfatter mange i stedet adgangen til skydevåben som et udtryk for frihed. Tre ud af fire amerikanere, som ejer et skydevåben, svarer, at det er essentielt for deres egen følelse af frihed, viser tal fra Pew.

Mens mange danskere ser skydevåben som årsag til kriminalitet, ser mange amerikanere dem som forebyggelse af kriminalitet. 67 procent af amerikanere, som ejer skydevåben, svarer i en Pew-undersøgelse, at beskyttelse er en af årsagerne til, at de ejer et skydevåben. Mere beskedne 38 procent angiver jagt som årsag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange mener, at flere våben ville give større sikkerhed. Da Gallup forrige år spurgte amerikanerne, hvad det ville betyde, hvis flere amerikanere gik med et skjult våben, svarede 56 procent, at det ville gøre USA til et mere sikkert sted.

Skydevåben er da også langt mere udbredt i USA end i andre lande.

USA har flere skydevåben end mennesker

En opgørelse fra 2007 viser, at USA som det eneste land har flere skydevåben end indbyggere - mere præcist 113 skydevåben for hver 100 indbyggere. Det er næsten dobbelt så høj en frekvens som i Serbien, der ligger på andenpladsen.

Til sammenligning er der 12 skydevåben for hver 100 indbyggere i Danmark, viser opgørelsen, som hedder Small Arms Survey.

De mange skydevåben sætter deres præg på mange amerikanske hjem. 42 procent af amerikanerne oplyser til Pew Research Center, at der er skydevåben i deres hjem. 39 procent svarer det samme til Gallup.

Selv om de fleste af amerikanerne ikke mener, at færre våbenbærende amerikanere vil nedbringe kriminalitet og masseskyderier, så er der opbakning til en mere generel stramning af våbenlovene. 55 procent svarer, at de generelt mener, at loven om salg af skydevåben bør strammes.

Færre vil stramme våbenloven nu end før

Dermed er opbakningen til strammere våbenlove steget lidt, siden den bundede i 2011, men set i et længere historisk perspektiv er der i dag markant færre amerikanere, som ønsker strammere våbenlove end før i tiden. I 1990 sagde hele 78 procent, at de gerne så loven strammet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når folk bliver spurgt, hvilken regulering af skydevåben de går ind for, svarer et stort flertal, at der bør laves baggrundstjek af folk, der køber skydevåben. Et stort flertal går ligeledes ind for, at loven skal forhindre psykisk syge fra at købe våben.

Emnet skydevåben splitter amerikanerne efter politisk overbevisning. Det gælder også i artiklens indledende spørgsmål om, hvad det vil betyde for antallet af masseskyderier, hvis det blev gjort sværere for folk at anskaffe et våben.

Blandt dem, som oftest stemmer på republikanerne, svarer blot 27 procent, at det vil give færre masseskyderier, hvis man gør det sværere at anskaffe et skydevåben. Men blandt dem, som oftest stemmer demokratisk, mener hele 64 procent, at det vil give færre masseskyderier, hvis det bliver sværere at få sig et skydevåben.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden