I august 2008 indgik Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi en aftale med Libyens leder, Moamar Gaddafi. Italien tilbød Libyen økonomisk støtte. Pengene skulle blandt andet bruges til at udbygge Libyens infrastruktur. Til gengæld skulle de to lande samarbejde om at standse migranter, der forsøgte at komme over Middelhavet. I de følgende år kunne italienske og internationale medier dokumentere, hvordan migranter sendtes ud i den visse død i Sahara.
I februar 2011 bredte det arabiske forår sig til Libyen, hvor det kom til voldelige sammenstød mellem Gaddafis sikkerhedsstyrker og oprørere. En international koalition indledte bombetogter mod Gaddafi, der blev dræbt af oprørere i oktober. Libyen var delt mellem en FN-anerkendt regering og forskellige militser, og situationen sendte tusinder af afrikanske gæstearbejdere mod Europa.
I sommeren og efteråret 2015 søgte rekordmange flygtninge fra især borgerkrigen i Syrien mod Europa ad den østlige rute via Tyrkiet og Balkan. Alene i oktober 2015 ankom 222.000 flygtninge og migranter til Europas grænser. I marts 2016 indgik EU en kontroversiel aftale med Tyrkiet, som mod milliarder af euro forpligtede sig til at tage flygtninge og migranter tilbage fra Grækenland. Aftalen sendte migranter ad den langt farligere rute fra Libyen til Italien.
I juli 2017 faldt migranternes og flygtningenes trafik ad den vestlige rute drastisk, da libyske militser fik opbakning og støtte fra EU til at bremse deres fartøjer. Samtidig lagdes der hindringer i vejen for private organisationers nødhjælpsindsats på Middelhavet. Indsatsen virkede, men det forlød, at strandede migranter i Libyen udsattes for overgreb, tortur og voldtægter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
