0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Malmøs politi advarer kvinder mod at gå alene i mørke

En 17-årig pige blev lørdag voldtaget i Malmø. Det får politiet til at opfordre alle kvinder til forsigtighed.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter en grov gruppevoldtægt i Malmø natten til lørdag advarer svensk politi nu kvinder mod at færdes alene i mørke områder af byen om aftenen og om natten.

Voldtægten er den tredje i løbet af kort tid, og politiet udelukker ikke, at det er de samme gerningsmænd, der er på spil.

Senest var det en 17-årig pige, der blev overfaldet af tre mænd og voldtaget på en legeplads i bydelen Sofielund.

Mandag er gerningsmændene endnu ikke fundet.

Overgrebet kommer efter to andre grove voldtægter i november, der også blev begået af flere gerningsmænd.

Begge skete om natten udendørs ved legepladser. Dna-prøver skal nu afgøre, om det er de samme gerningsmænd.

De tre overfaldsvoldtægter får nu politiet til at opfordre kvinder til at være forsigtige, når de færdes i aften- og nattetimerne i Malmø-området.

»Gerningsmændene går efter kvinder, der færdes alene udendørs. Derfor bør man ikke gå rundt alene i mørke områder, men gå to og to eller i større grupper«, siger efterforskningsleder Anders Nilsson fra politiet i Malmø til SVT Nyheder Skåne.

Han opfordrer kvinder til ekstra forsigtighed, indtil politiet er nået til bunds i sagen fra Sofielund.

Politiet fik anmeldelsen om voldtægten af den 17-årige klokken tre natten til lørdag.

Pigen er tilsyneladende blevet udsat for grov vold under overfaldet, men politiet har ikke oplyst detaljer om hendes skader.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts