0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Dalhoff Casper
Foto: Dalhoff Casper
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig vil sætte sit militærbudget op med 40 procent

Frankrigs forsvarsbudget skal ifølge et nyt forslag øges med 1,7 milliarder euro om året mellem 2019 og 2022.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frankrig vil de kommende år øge sine militærudgifter med over 40 procent.

Frankrig bruger i år 34,2 milliarder euro, svarende til 255 milliarder kroner, på sine væbnede styrker. Beløbet vil frem mod 2025 stige til mere end 370 milliarder kroner. Det fremgår af et lovforslag, som regeringen i Paris onsdag lagde frem.

Da økonomien også vokser, vil bnp-andelen stige fra nu 1,8 procent til forventet 2,0 procent i perioden.

Forslaget fra præsident Emmanuel Macrons regering markerer et skifte.

I mange år har Frankrigs militær måttet spænde livremmen ind. Og det har skabt uro i geledderne.

Sidste år fratrådte chefen for de væbnede styrker efter en strid med Macron om nye nedskæringer.

Emmanuel Macron har aldrig selv gjort tjeneste i militæret. For øvrigt som den første præsident i landet.

Da Frankrig i 1997 gik bort fra tvungen værnepligt, var Macron endnu ikke fyldt 20 år.

Opgradering af atomvåben og flere flådeskibe

Som præsident har Macron været uforbeholden i sin støtte til militæret, der slås med jihadister i både Vestafrika og Mellemøsten og hjemme patruljerer Frankrigs gader som følge af terrortrusler.

»Tidligere budgetter har lagt byrden over på militæret. Denne gang beder vi landet om at bære byrden for militæret«, siger en kilde tæt på forsvarsminister Florence Parly til det franske nyhedsbureau AFP.

Forsvarsministeriet planlægger at øge sit forbrug med lidt over 12 milliarder kroner om året mellem 2019 og 2022. Derefter sættes beløbet op til 22 milliarder kroner om året frem mod 2025.

En opgradering af Frankrigs arsenal af atomvåben samt flere flådeskibe er på prioriteringslisten.

Hvordan Macron har tænkt sig at finansiere de øgede forsvarsudgifter vides endnu ikke, men pengene skal efter al sandsynlighed hentes fra andre af statens områder.

Frankrig har i flere år brudt EU's regler for budgetunderskud. Et problem, som Macron har lovet at få ryddet af vejen.

Meldingen om et øget fransk militærbudget vil nok vække glæde hos USA's præsident.

Donald Trump har således flere gange beklaget sig over, at Natos europæiske medlemmer ikke bærer sin del af byrden.

Alliancens målsætning for forsvarsudgifterne lyder på to procent af bruttonationalproduktet.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden