Foto: Dalhoff Casper
Internationalt

Frankrig vil sætte sit militærbudget op med 40 procent

Frankrigs forsvarsbudget skal ifølge et nyt forslag øges med 1,7 milliarder euro om året mellem 2019 og 2022.

Internationalt

Frankrig vil de kommende år øge sine militærudgifter med over 40 procent.

Frankrig bruger i år 34,2 milliarder euro, svarende til 255 milliarder kroner, på sine væbnede styrker. Beløbet vil frem mod 2025 stige til mere end 370 milliarder kroner. Det fremgår af et lovforslag, som regeringen i Paris onsdag lagde frem.

Da økonomien også vokser, vil bnp-andelen stige fra nu 1,8 procent til forventet 2,0 procent i perioden.

Forslaget fra præsident Emmanuel Macrons regering markerer et skifte.

I mange år har Frankrigs militær måttet spænde livremmen ind. Og det har skabt uro i geledderne.

Sidste år fratrådte chefen for de væbnede styrker efter en strid med Macron om nye nedskæringer.

Emmanuel Macron har aldrig selv gjort tjeneste i militæret. For øvrigt som den første præsident i landet.

Da Frankrig i 1997 gik bort fra tvungen værnepligt, var Macron endnu ikke fyldt 20 år.

Opgradering af atomvåben og flere flådeskibe

Som præsident har Macron været uforbeholden i sin støtte til militæret, der slås med jihadister i både Vestafrika og Mellemøsten og hjemme patruljerer Frankrigs gader som følge af terrortrusler.

»Tidligere budgetter har lagt byrden over på militæret. Denne gang beder vi landet om at bære byrden for militæret«, siger en kilde tæt på forsvarsminister Florence Parly til det franske nyhedsbureau AFP.

Forsvarsministeriet planlægger at øge sit forbrug med lidt over 12 milliarder kroner om året mellem 2019 og 2022. Derefter sættes beløbet op til 22 milliarder kroner om året frem mod 2025.

En opgradering af Frankrigs arsenal af atomvåben samt flere flådeskibe er på prioriteringslisten.

Hvordan Macron har tænkt sig at finansiere de øgede forsvarsudgifter vides endnu ikke, men pengene skal efter al sandsynlighed hentes fra andre af statens områder.

Frankrig har i flere år brudt EU's regler for budgetunderskud. Et problem, som Macron har lovet at få ryddet af vejen.

Meldingen om et øget fransk militærbudget vil nok vække glæde hos USA's præsident.

Donald Trump har således flere gange beklaget sig over, at Natos europæiske medlemmer ikke bærer sin del af byrden.

Alliancens målsætning for forsvarsudgifterne lyder på to procent af bruttonationalproduktet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce