Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Stort missilangreb har ramt syrisk militær luftbase - mange er døde

Der meldes om flere dræbte i et missilangreb mod en militær lufthavn i det centrale Syrien mandag morgen. Usikkerhed om hvem der står bag angrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Adskillige mennesker er døde, og flere andre er sårede, efter et missilangreb har ramt en militær luftbase i det centrale Syrien tidligt mandag morgen.

Det rapporterer syriske statsmedier uden at give nærmere detaljer om antallet af dræbte.

»Flere missiler har ramt Tayfur-luftbasen«, rapporterer nyhedsbureauet Sana ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sana skriver videre, at Syriens luftforsvar har skudt otte missiler ned.

Angrebet kommer, kort tid efter at amerikanske myndigheder oplyste, at der med al sandsynlighed er brugt kemiske våben mod den oprørskontrollerede bydel Douma i udkanten af den syriske hovedstad Damaskus i weekenden.

Trump mener, at Putin og Iran bærer ansvar

»Mange er døde, herunder kvinder og børn, i et tankeløst angreb med kemiske våben i Syrien«.

»Præsident Putin, Rusland og Iran bærer et ansvar for at støtte udyret Assad. En høj pris at betale«, skriver Donald Trump på Twitter.

Han tilføjer, at havde præsident Barack Obama stået ved, at det ville være at 'krydse en rød linje', hvis Assad brugte kemiske våben mod sin befolkning, så 'ville den syriske katastrofe være slut for længst'.

USA afviser at stå bag angrebet

Kort tid efter nyheden om angrebet på den syriske militærlufthavn mandag morgen afviser amerikanske embedsmænd, at USA står bag.

Således oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA 'ikke udfører luftangreb i Syrien', men at ministeriet følger situationen tæt.

EU har tidligere sagt, at beviser peger på, at den syriske præsident Bashar al-Assads styre står bag weekendens angreb.

Angrebet har angiveligt kostet mindst 70 mennesker livet.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger om angrebet mod den militære lufthavn mandag. Det er også uvist, hvem der står bag.

NBC News rapporterer, at præsident Donald Trump og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, søndag har talt i telefon sammen.

De to er blevet enige om 'et koordineret og stærkt fælles svar', skriver NBC News.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden