»Det samme, som skete i Ghouta, kommer til at ske i Idlib«, siger Abu al-Abbas og ser mod Idlibregionen i Syrien. Det er kun få dage siden, han ankom til Tyrkiet for at følge sin kone på hospitalet.
Få hundrede meter væk, på den anden side af betonmuren ved grænsen, ligger en lille syrisk landsby på en bakkeside. Abu al-Abbas’ nevø bor i den landsby.
»Hvis Tyrkiet ikke går ind i Idlib, tager regimet byen«, siger hans kone, Um al-Abbas. Hun har mistet to sønner i krigen. Parret har stadig familie i det regeringskontrollerede Syrien og ønsker derfor ikke deres navne bragt i avisen af frygt for konsekvenser.
Både civile og nødhjælpsarbejdere i Idlib frygter, at området i det nordvestlige Syrien vil blive det næste mål for en militærkampagne, efter at det i de senere måneder er lykkedes Assads regime at indtage de sidste regeringskontrollerede områder omkring hovedstaden, Damaskus.
Idlib er det største af de få oprørskontrollerede områder, der er tilbage i Syrien. Hvis regimet indleder en kampagne mod byen, har de omkring to millioner mennesker i området ikke mange andre steder at flygte hen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind