0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kina byder Nordkoreansk atomudmelding velkommen

Nordkoreas udsagn om, at landet vil stoppe test at atomvåben og missiler, bliver taget godt imod i Kina.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordkorea har de seneste år gennemført en række missilaffyringer. Nu er de sat på hold inden topmøde.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kina roser udmeldingen fra Nordkorea om, at landet vil stoppe med at udføre test af atombomber og missiler. Det skriver Reuters.

Nordkoreas udmeldinger kommer forud for et annonceret møde melle Nordkorea og USA's statsledere.

»Kina tror, at Nordkoreas beslutning vil hjælpe til at forbedre situationen på halvøen. Kina byder dette velkommen«, skriver det kinesiske udenrigsministerium ifølge Reuters i en meddelelse.

Kina er en afgørende aktør, når det kommer til Nordkorea. Ikke bare var Kina en stor støtte af Nordkorea under Korea-krigen, Kina er også Nordkoreas klart største handelspartner.

Dermed er Kina et af de få lande, der kan lægge et reelt pres på Nordkorea.

Historisk set har Kina også været en af Nordkoreas eneste støtter på den internationale politiske scene.

Trump er også glad

Nordkorea meddelte lørdag via det statslige nyhedsbureau KCNA, at det fra dags dato suspenderer forsøg med langtrækkende ballistiske missiler.

Desuden vil et atomprøvecenter i den nordlige del af landet blive lukket.

Men KCNA nævnte ikke noget om, hvorvidt styret er indstillet på helt at afvikle Nordkoreas atomvåbenprogram.

Ifølge KCNA er det centralkomitéen i landets enerådende parti, der har truffet beslutningen om at indstille forsøgene med missiler og atomvåben.

Det skete på et møde, hvor komitéen ifølge nyhedsbureauet AP var samlet for at drøfte 'en ny fase' i landets politik.

En enig centralkomité vedtog en resolution med fokus på at skabe en stærk økonomi og 'banebrydende forbedringer' for befolkningen. Nordkorea og Sydkorea holder fredag den 27. april topmøde.

Det fik USA's præsident, Donald Trump, til at skrive på det sociale medie Twitter:

»Det er rigtig gode nyheder for Nordkorea og verden - stort fremskridt. Ser frem til vores topmøde«.

ritzau