Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Overlevende fra forliset. Men mindst 136 var ikke så heldige.

Overlevende fra forliset. Men mindst 136 var ikke så heldige.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Redningsfolk finder 136 døde i Victoriasøen efter færgeulykke

En færges forlis i Victoriasøen ved Tanzania har kostet mindst 136 livet, oplyser politichef.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Redningsfolk ved Victoriasøen ud for Tanzania har fundet 136 omkomne efter et færgeforlis i går.

Det oplyser en lokal politichef til nyhedsbureauet Reuters.

En lokal politichef, Jonathan Shana, fortalte fredag morgen fra en havn på søens sydlige bred, at 37 er reddet op af vandet i live.

Guvernøren i regionen, John Mongella, har fortalt nyhedsbureauet AFP, at alle 37 blevet reddet torsdag. Det vides ikke præcis, hvor mange der var om bord på færgen. Derfor frygter myndighederne flere omkomne.

Tidlige estimater lød på flere end 300 passagerer. Men da alle færgens papirer og store dele af personalet er væk, er det svært at få bekræftet, hvor mange der blev lukket om bord.

Færgen forliste 50 meter fra en kaj på øen Ukara. Den er af ældre dato og beregnet til omkring 100 passagerer.

Cement om bord

Ud over tilsyneladende at have haft mange flere passagerer med end tilladt, var der også en last med bananer, cement og majs.

Det er ikke klart, præcis hvorfor båden sank.

På bredden til søen søger pårørende efter familie eller bekendte, de frygter er blevet ofre for ulykken.

»Jeg har ikke hørt fra hverken min far eller lillebror, som begge var på færgen«, siger Domina Maua ifølge AFP.

»De skulle på markedet i Bugorora for at købe skoleuniformer og andre ting til det kommende semester«.

Øen har en historik for dødelige ulykker. I maj 1996 døde omkring 800 mennesker, da en færge sank i søen.

Victoriasøen er Afrikas største sø og fylder over halvanden gange mere end Danmark. Den grænser ud over Tanzania op til Uganda og Kenya.

Også på Tanzanias østkyst har man oplevet større færgeulykker. I 2011 sank MV Spice Islander nær Zanzibar. Dengang døde næsten 200 mennesker.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden