Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

USA indfører sanktioner mod Venezuelas førstedame

Præsident Maduros inderkreds og nære rådgivere bliver - sammen med hans kone - ramt af nye sanktioner fra USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venezuelas vicepræsident og landets førstedame, Cilia Flores, er blandt de fire personer i præsident Nicolas Maduros inderkreds, der bliver omfattet af nye amerikanske sanktioner.

Det meddeler USA's finansminister, Steven Mnuchin, tirsdag.

»Vi vil fortsat gå efter loyalister, der gør det muligt for Maduro at fastholde sit greb om militæret og regeringen, mens det venezuelanske folk lider«, udtaler ministeren.

»Finansministeriet vil fortsat påføre økonomiske tab mod de ansvarlige for Venezuelas tragiske forfald samt de netværk og stråmænd, de bruger til at sløre deres ulovlige velstand«, siger Mnuchin.

I løbet af de seneste to år har USA indført en række sanktioner mod Venezuela. Også præsident Maduro selv er omfattet af sanktionerne.

Indtil nu er blandt andre vicepræsident Delcy Rodriguez og forsvarsminister Vladimir Padrino gået fri. De bliver begge omfattet af de nye sanktioner.

Det betyder, at deres eventuelle værdier i USA bliver indefrosset. Desuden har amerikanske statsborgere ikke lov til at handle med de sanktionsramte personer.

USA's præsident, Donald Trump, betegner Maduro-styret som 'brutalt'. Han tilføjer, at Venezuela er et af de 'virkelig dårlige steder' i verden.

Trump udtaler sig i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York, hvor han holdt sin tale tirsdag eftermiddag. USA's sanktioner øger presset på Venezuelas regering, der er blevet kritiseret for at skabe økonomisk kaos og for at undergrave demokratiet.

»Socialisme har ruineret den olierige nation og har drevet dens befolkning ud i ekstrem fattigdom«.

»Vi beder de nationer, der er samlet her, om at tilslutte sig ønsket om at genetablere demokratiet i Venezuela, siger Trump i en bemærkning til FN-mødet.

I et interview med Venezuelas nationale tv takker Maduro for de nye sanktioner.

»Jeg er omgivet af sanktioner. Tak, Donald Trump. Det er som at få en medalje«, siger han ifølge nyhedsbureauet Tass.

I samme interview opfordrer han ifølge AFP USA til at droppe sanktionerne mod hans kone.

»Hold jer fra Cilia! Hold jer fra familien! Lad være med at være kujoner«, siger Maduro.

Ifølge Maduro selv, er han offer for en 'økonomisk krig', der bliver bakket op af USA-ledede modstandere.

Ifølge Reuters nægter han at skulle have begrænset frihed til forskellige politiske interessenter og påpeger, at oppositions ledere har planlagt attentater mod ham.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden