Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hammadi Issa/AP
Foto: Hammadi Issa/AP

Over en halv million børn risikerer at dø på grund af sult i det krigshærgede Yemen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Familier spiser blade for at overleve i Yemen, mens diplomater arbejder på fredsforslag

Nyt forsøg på en fredsproces kan afværge en yderligere forværring af verdens værste humanitære krise.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De Forenede Arabiske Emirater vil støtte nye FN-forslag om fredsforhandlinger i Yemen, hvor nødsgrupper kæmper desperat mod tiden for at bringe fødevarer frem til landsbyer, hvor sultende indbyggerne spiser blade for at overleve.

FN's særlige udsendinge til Yemen, Martin Griffiths, siger til Reuters, at der på sidelinjerne af FN's Generalforsamling er taget diplomatiske initiativer.

Det kan føre til en sjælden diplomatisk offensiv omkring konflikten, der har udløst en af verdens værste humanitære katastrofer.

Fredsforhandlinger tidligere i denne måned brød sammen, inden de kom i gang.

Initiativet kommer samtidig med rapporter om begyndende hungersnød i dele af det krigsramte land.

Nyhedsbureauet AP har skrevet om familier i distriktet Aslam, der har måttet spise blade. Blandt andet fordi lokale ledere manipulerede med nødhjælpsforsyninger, der sendes til landet.

I et nærliggende distrikt, Khayran al-Maharraq, siger Shouib Sakaf, at han netop har begravet sin treårige datter, Zaifa.

Hun er det femte barn i området, som er død af fejlernæring i år.

Hammadi Issa/AP
Foto: Hammadi Issa/AP

En lille, underernæret pige bliver vejet i et FN-drevet sundhedscenter i Aslam, Yemen.

FN-chef advarer

Zaifa var lige så gammel som Yemens borgerkrig mellem iranskstøttede houthi-oprørere og en saudiarabisk-ledet koalition.

Pigens familie så hjælpeløse til, da hun i sine sidste uger svandt så meget ind, at hendes ribben stak frem og hendes ansigt svulmede op.

FN's humanitære chef, Mark Lowcock, har advaret Sikkerhedsrådet om, at 'vi taber kampen mod sult i Yemen.'

Omkring 2,9 millioner af Yemens kvinder og børn er akut fejlernærede, mens 400.000 børn kæmper for at overleve og er i samme tilstand som Zaifa var.

Over otte millioner mennesker i Yemen ved ikke, hvorfra de skal få deres næste måltid.

Yemen, som er det fattigste land i den arabiske verden, har knap 29 millioner indbyggere.

Over 10.000 er blevet dræbt under konflikten, og millioner er blevet hjemløse.

Menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch siger i en ny rapport, at de shiamuslimske oprørere anvender tortur, gidseltagninger og 'forsvindinger' i deres kamp mod koalitionen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden