Det bliver mere besværligt for præsident Donald Trump at føre politik efter midtvejsvalget, hvor Demokraterne fik flertallet i Repræsentanternes Hus, mens han og Republikanerne beholdt og udbyggede flertallet i Senatet.
Men han fik ikke den vælgerlussing, mange demokrater havde ønsket ham, og han har i dag magten over partiet. Han er i dag det republikanske parti, for de, der er imod ham, er væk. Enten er de døde eller har forladt politik eller også har de mistet deres valgkreds.
Det er den gode nyhed for Trump.
Den dårlige er, at han vågner op til en helt anden politisk virkelighed, når det bliver onsdag morgen i USA. For demokraterne annoncerede allerede sent tirsdag aften, da det stod klart, at de havde vundet Huset, som Repræsentanternes Hus kaldes, at det er et flertal, de i den grad har tænkt sig at benytte. Både i forhold til at spænde ben for Trumps politik og også til at foretage de indledende undersøgelser, som kan føre til rigsretssager.
Når det drejer sig om Trump er der flere emner, både de stærke mistanker om russisk indblanding i valgkampen i 2016 og mistankerne om at præsidenten bestak sine tidligere elskerinder til at holde mund. Det har topfolk omkring Nancy Pelosi, der tidligere har været formand for Huset og formodentlig bliver det igen, ladet forstå. Det er ikke sikkert, det kan føre til sag mod præsidenten, Senatet skal godkende, men det kan gøre livet surt for Donald Trump.
Sværere at få udlændingepolitik igennem
Han vil også få sværere ved at få den skærpede immigrationspolitik igennem, som han har brugt det meste af valgkampen på. Præsidenten har ikke, som flere har foreslået, brugt sin taletid på rekordlav arbejdsløshed eller den generelle gode økonomi, men i stedet tordnet mod den menneske-karavane med flygtninge og immigranter, som er på vej op gennem Mexico med kurs mod den amerikanske grænse.
»Jaja, vi har den bedste økonomi i landets historie. Men nogle gange er det ikke lige så spændende at tale om økonomien, vel?«, sagde Trump forleden i West Virginia og kastede sig i stedet over immigrationen igen.
Vel vidende, at ingen vinder valg på det, de har gjort, men derimod på det, de lover at ville gøre. Og Trump ved, hvad hans tilhængere vil have, dem, der igen og igen møder op og fylder giganthallerne op når Trump holder rally, det politiske svar på halballet.
Her forventer hans tilhængere, at han tordner mod immigranter og taler om muren mod Mexico, det var det, han vandt på i 2016 og det fortsætter han med.
Folkeafstemning om sig selv
Trump er ikke den første præsident, der mister sit flertal i Kongresesen. Det er faktisk ret sædvanligt. Ofte arver en præsident et flertal fra sin forgænger, det gjorde Obama, det gjorde George W. Bush og det gjorde Bill Clinton. De mistede det også allesammen i løbet deres præsidentperiode, og især Obama endte i et politisk dødvande, hvor han ikke kunne få noget igennem.
Trump satte meget på spil, da han erklærede midtvejsvalget en folkeafstemning om netop ham, selv om han ikke er på stemmesedlen. Resultatet så vi tidligt her til morgen: Det var ikke en folkeafstemning, der gav ham applaus. Men han blev heller ikke knockout’et.
Han overlevede. På at tale på vegne af sine tilhængere, som han også gjorde i 2016. Gerne flammende og glammende, gerne vendt mod immigranter og demokrater og kvinder og mindretal. Han har også overlevet på det, han har gennemført, bl.a. skattereformen og det krav om Amerika Først, som har ført til handelskrige med blandt andet Kina og EU. Og så har præsident Trump en kæmpefordel af den gode økonomi, USA er inde i lige nu med lav arbejdsløshed og mange arbejdspladser. Det er i høj grad noget, Trump har arvet fra Obama-administrationen, men det er ham, der er siddende præsident.
Det nye håb fra Texas
For Demokraterne var det mere end velkomment at vinde Huset efter nederlaget ved præsidentvalget i 2016. Dermed er partiet tilbage i det politiske liv i USA, som ellers har været en ren republikansk opvisning de seneste år. Demokraterne vandt godt nok ikke det vigtige og politisk spektakulære slag i Florida, hvor Solskinsstaten ikke fik sin første, venstreorienterede sorte guvernør. Ej heller fik demokraternes nye stjerne, Beto O’Rourke, senator-posten i Texas, den gik, som meningsmålingerne spåede, til republikaneren Ted Cruz.
Men demokraterne fik noget andet i Beto O’Rourke. Netop en ny stjerne og, som Evan Smith fra Texas Tribune, som har et indgående kendskab til det politiske liv i Texas, sagde onsdag morgen, er det absolut muligt at Beto O’Rourke kommer til at kandidere til præsidentposten i 2020.
Demokraterne skulle vinde 23 sæder for at få flertallet. Før de sidste stemmer var talt op, var forventningen, at man kunne komme over 30, altså en større sejr. Demokraterne gik også mange nye ansigter ind, både lokalt i Kongressen og den venstrefløj, der blev vakt med Bernie Sanders tilbage i 2016 og som især tiltrak mange unge, blev ved dette midtvejsvalg udbygget og også vekslet til reel politisk indflydelse.
Spørgsmålet er bare, om det er venstrefløjen, der kommer til at tegne demokraterne frem mod 2020 eller om man igen vælger en Clinton-lignende type, som er mere moderat. Det svar kender vi ikke endnu, men vejen frem mod 2020 er åbnet. Og Beto O’Rourke kan blive en af dem, der melder sig til at udfordre Donald Trump i november om to år.
