0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Sergei Grits/AP
Foto: Sergei Grits/AP

Trusler. Både russiske militærøvelser og Nato's modsvar bliver stadig større og mere truende set med modpartens øjne. Her er russiske landgangsfartøjer og helikoptere i gang under Vostok 2018 krigsspillet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FE: Danmark står over for en »ganske alvorlig situation« - Rusland ventes at påvirke folketingsvalget

Rusland har hovedrollen, når man skal vurdere truslerne mod Danmark. Forsvarets Efterretningstjeneste advarer også mod et Al-Qaeda, der ikke har været stærkere siden 11. september 2001.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark og danskerne står ifølge chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, over for en »ganske alvorlig situation« med mange ude fra kommende trusler. De kommer især fra Rusland og handler ikke alene om Ruslands opbygning af de militære styrker og den aggressive russiske fremfærd i blandt andet Ukraine samt trusler mod de baltiske lande.

Også det kommende folketingsvalg er et oplagt mål for russiske cyberangreb og misinformationer. Det fremgår af den årlige ’Efterretningsmæssige Risikovurdering’, som FE netop har offentliggjort.

»Det er sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel også mod Danmark, og at Danmark uden eller med meget kort varsel vil kunne blive ramt af sådanne. Russisk påvirkning vil f.eks. kunne ske i forbindelse med en valgkamp«, skriver FE.

Ifølge efterretningstjenestens analysechef, Peter Dahl Thruelsen, betyder den formulering, at der kan være op til 75 procents sandsynlighed for, at Rusland rent faktisk vil forsøge at blande sig i valgkampen. »Vi ved, at der er forberedelser til den slags i Rusland. Vi ved, at de er gode til det, og vi ved, at de med kort eller ingen varsel kan målrette kampagner mod Danmark. Men vi har ikke hidtil set nogen angreb af den type«, sagde Peter Dahl Truelsen.

Lars Findsen understregede, at det ikke er sikkert, at der kommer påvirkningskampagne i forbindelse med valget, der senest skal finde sted til næste sommer. »Men vi ruster til at imødegå det, og vi taler blandt andet med alle folketingets partier om det her«.

Ifølge FE har de russiske aktiviteter et overordnet formål om »at undergrave forestillingen om objektiv sandhed«. Missionens strategiske mål er at »øge de interne skel i og mellem NATO- og EU-landene for at svække de to organisationers evne til at føre en samlet politik over for Rusland. Rusland er meget opmærksom på sårbarheder og skillelinjer i EU og internt i EU-landene. Det gælder især i spørgsmålet om forlængelse af EU’s sanktioner mod Rusland og EU’s energipolitik«.

Uden at ville konkretisere det nærmere nævnte Peter Dahl Thruelsen , hvordan efterretningstjenesten har »konstateret stor russisk opmærksomhed« omkring den danske håndtering af linjeføringen af den omstridte russisk-tyske gasledning Nord Stream 2 i Østersøen.

Godt styr på terrortruslerne

Den overordnede bekymring for splittelse internt i Europa, mellem EU og USA og mellem USA og de enkelte europæiske lande får stor opmærksomhed i rapporten, men Forsvarets Efterretningstjeneste har ikke forholdt sig til den del af splittelsen, der skyldes USA’s præsident Donald Trumps syn på Europa som en konkurrent i forhold til USA.

»Jeg vil ikke kommentere på det. Det er ligesom ikke vores område«, forklarede Lars Findsen.

Også på andre områder præger Rusland FE’s vurdering af truslerne mod Danmark. Lokalt i Østersøen er der en risiko for spændingerne mellem Nato og Rusland på grund af misforståelser og fejlfortolkninger kan udløse en alvorlig situation. Men efterretningstjenesten vurderer, at det er »usandsynligt, at Rusland med overlæg vil tage militære initiativer, som medfører høj risiko for en direkte militær konflikt med Nato, der står samlet«.

Det er vurderingen, at Rusland fortsat ikke ønsker spændingerne fra andre steder i verden overført til Arktis, hvor parterne generelt har undgået store spændinger. Men der er frygt for et egentligt oprustningskapløb, hvor især ’høgene’ i Moskva vil kræve hurtige svar fra det russiske militær, hvis den vestlige militære tilstedeværelse øges og især, hvis Nato mere officielt bliver en dominerende magt i det arktiske område.

Mens FE skærper vurderingerne af den samlede russiske adfærd over for Danmark og Danmarks allierede, så er der bedre nyt for danskerne i forhold til truslerne fra international terror. Selv om trusselsniveauet fortsat er højt, så har koalitionens sejre i krigen mod Islamisk Stat til en vis grad gjort det umuligt for IS at planlægge og gennemføre store koordinerede angreb i Vesten.

Derimod har fokus på Islamisk Stat gjort det muligt for Al-Qaeda at opruste sig i en grad, så bevægelsen ikke har stået stærkere siden angrebene 11. september 2001. Det betyder ikke, at der umiddelbart er risiko for tilsvarende store, velkoordinerede angreb i Europa og USA, men især vestlige og danske interesser i Nordafrika, Sahel, Afghanistan og Pakistan er udsatte mål for angreb fra Al-Qaeda, vurderer efterretningstjenesten. I modsætning til IS er det ikke Al- Qaedas mål at opbygge en egentlig stat, men derimod af straffe såkaldte Muhammedkrænkere.


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden