Vestlige regeringer stiller lige nu sig selv spørgsmålet: Er Kina en samarbejdspartner, konkurrent eller fjende?

Kina vil være teknologisupermagt og skabe et netværk af verdensomspændende handelsruter. USA beskylder Kina for at hacke, stjæle og snyde sig vej frem.

Da Søren Bøving-Andersen for fire år siden fik en telefonopringning fra Kina, blev han i første omgang noget rådvild.
Han er direktør for Scape Technologies i Odense, der trods en beskeden størrelse på et par håndfulde medarbejdere er en af succesvirksomhederne inden for den spirende danske robotindustri.

Virksomheden har udviklet et robotøje, der ved hjælp af en gribearm kan genkende, løfte og samle forskellige maskindele i produktionen af biler og andre industriprodukter. Det lyder måske simpelt, men teknologien bag et sådant øje er uhyre avanceret, hvilket har gjort Scape Technologies til førende inden for 3D-genkendelse. Det var også grunden til opkaldet fra den anden side af Jorden.

Manden i røret var en repræsentant for ledelsen i den kinesiske virksomhed Maxonic, der sælger robotter til den kinesiske bilindustri. Han ville høre, om Scape Technologies ville lave et samarbejde, så Maxonic kunne tilbyde sine kunder det danske robotøje.

Tilbuddet var på den ene side overvældende, idet Kina både er verdens største producent af biler og det land i verden, der køber flest robotter. Derfor var vækstpotentialet enormt ved at få foden inden for på det kinesiske marked.
På den anden side var Søren Bøving-Andersen usikker på, om det kinesiske firma blot var ude på at aflure teknologien bag det danske robotøje, så firmaet selv kunne fremstille en kopi.

»Jeg var ærligt talt ret betænkelig«, siger han.

Alligevel kunne han ikke modstå fristelsen.

»Man kan ikke bare se bort fra Kina og holde sig væk, fordi det er for farligt«, siger han.

Beslutningen blev – efter en grundig undersøgelse af det kinesiske firma – at Scape Technologies i Danmark og Maxonic i Kina lavede et fælles joint venture-selskab, som skulle stå for salget af det danske robotøje i Kina. Det har indtil videre vist sig at være en god beslutning. Salget er lovende.

»Vores største marked er foreløbig Tyskland, men vi tror på, at det om nogle år vil være Kina«, siger Søren Bøving-Andersen.

Kapitalistisk marxisme

Den blanding af fascination og skepsis over for Kina, som han umiddelbart nærede, er han ikke ene om.

For de fleste i Vesten er Kina stadig en noget fjern størrelse. Kulturen er fremmed, sproget er uforståeligt, og ud over Beijing og Shanghai kan mange ikke opremse de fem største kinesiske byer, selv om de hver har mellem to og fire gange så mange indbyggere som hele Danmark.

Dertil kommer Kinas opstigning fra fattigt bondesamfund til snart at være verdens største økonomi. 40 års uafbrudt vækst har ført Kina ud på en rejse, som ingen andre nationer tidligere i verdenshistorien har foretaget, og som ingen kan forudsige, hvor ender.

Godt nok hænger portrættet af Mao Zedong stadig ved indgangen til Den Forbudte By i Beijing, men den nuværende kinesiske præsident, Xi Jinping, følger i dag en politik, som han selv kalder ‘socialisme med kinesiske karakteristika’. Den går på tværs af alle politiske lærebøger og dækker bl.a. over, at kommunistpartiet fører stram ideologisk kontrol med hele uddannelsessystemet, så de studerende lærer at hylde Maos og Karl Marx’ tanker, samtidig med at Kina med stormskridt forbereder sig på fremtiden ved nu hvert år at uddanne flere ingeniører og andre med højerestående tekniske uddannelser end USA, Japan, Sydkorea og Taiwan tilsammen.

Resultatet af hele denne forunderlige rejse er, at Kina er en magt på hastig vej op. Samtidig har Kinas manglende lighed med andre store lande efterladt Vesten med et spørgsmål, som regeringerne i Washington, Paris, London, København og mange andre hovedstæder nu strides med sig selv og hinanden om at finde svar på, nemlig om Kina er en samarbejdspartner, en konkurrent eller en kommende fjende – eller lidt af det hele på samme tid.

Inde i hovedet på den amerikanske præsident, Donald Trump, er svaret enkelt. Han har beskyldt Kina for at stjæle teknologisk viden fra USA og for at lægge handelshindringer i vejen for amerikanske virksomheder, så Kina kan sælge langt flere varer til USA end omvendt. Derfor har Trump lagt straftold på kinesiske varer for sammenlagt flere hundrede milliarder kroner, hvilket har fået Kina til at svare igen med lignende straffeaktioner mod amerikanske varer. Handelskrigen er nu ved at udvikle sig til et større opgør, der også involverer en ideologisk kamp om kontrollen over Taiwan og Det Sydkinesiske Hav.

DuPont blev endevendt

Et af Trumps skrækeksempler er den behandling, som den amerikanske virksomhed DuPont har været udsat for. Den gav i 2006 det kinesiske firma Zhangjiagang Glory en licens til at producere bøjelige tekstilfibre udviklet af majs. Det var et produkt, den amerikanske virksomhed selv havde udviklet og haft stor succes med, fordi disse nye former for tekstiler er meget mere miljøvenlige end for eksempel traditionel bomuldsproduktion. Fra DuPonts side var samarbejdet mest ment som en vej ind på det kinesiske marked, men efter kun syv år fik DuPont kolde fødder og opsagde licensen. Årsagen var ifølge avisen Wall Street Journal, at der var opstået en mistanke om, at det kinesiske firma var begyndt at sælge et kopiprodukt uden om DuPont.

Det førte ifølge Wall Street Journal til, at 20 efterforskere fra den kinesiske antikartel-enhed i december sidste år mødte op på DuPonts kontorer i Shanghai, og hen over fire dage afhørte og chikanerede virksomhedens ansatte – bl.a. ved at samle dem ude på toilettet – og tvang dem til at udlevere adgangskoderne til deres verdensomspændende forskningsnetværk. Efterforskerne tog også kopier af dokumenter og beslaglagde computere.

Selv om eksemplet er i den grove ende, skønner Washington, at tyveri af teknologisk viden hvert år skader amerikanske virksomheder for omkring 317 milliarder kroner. Washington finder også ammunition til anklagen i en undersøgelse udført tidligere i år af det amerikanske andelskammer i Shanghai, hvor omkring hver femte medlemsvirksomhed svarede, at den var blevet presset til at udlevere teknologisk viden til kinesiske samarbejdspartnere.
Alligevel er vurderingen af Kina dog langt fra den samme blandt andre iagttagere, der i modsætning til USA fortsat vægter mulighederne i Kina højere end problemerne.

I Beijing er direktøren for det europæiske handelskammer i Kina, svenskeren Mats Harborn, ikke nær så skeptisk, selv om en undersøgelse tidligere i år udført af hans handelskammer viste, at også hver femte europæiske medlemsvirksomhed har oplevet at blive tvunget til at udlevere teknologisk viden i bytte for adgang til det kinesiske marked. Hans kontor ligger i en bygning i Beijings finanskvarter, hvor europæiske og kinesiske firmaer deler de mange etager.

»Jeg benægter ikke, at der stadig er problemer på nogle områder, hvilket er uacceptabelt. Men ikke desto mindre kan hovedparten af vores medlemsvirksomheder leve med disse begrænsninger og stadig tjene gode penge«, siger han og peger på, at den undersøgelse, hans handelskammer lavede i år, også viste, at flere europæiske industrier nu har deres højeste indtjeningsrate i Kina siden 2005.

»De årsager, USA begrunder sin handelskrig med, fylder ikke nær så meget hos vores medlemsvirksomheder«, siger Mats Harborn.

Han mener desuden, at vestlige medier bliver ved med at gentage det samme negative billede af Kina og dermed overser, at den kinesiske ledelse ikke er hugget i sten.

»Den lytter til kritik, så Kina bevæger sig den rigtige vej. Måske ikke så hurtigt, som vi ønsker, men retningen er klar«, siger han.

Tilbage på Fyn forsøger Søren Bøving-Andersen – direktøren for Scape Technologies – også at forholde sig pragmatisk. Hans virksomhed har skærmet sig mod kopiering af den følsomme teknologi bag det danske robotøje med forskellige sikkerhedsprocedurer og ved fysisk at bevare al udvikling af software i Danmark.

Derimod har Scape Technologies accepteret, at virksomhedens kinesiske samarbejdspartner Maxonic, som får direkte støtte af den kinesiske stat, har købt 20 procent af aktierne i det danske selskab. Det kunne måske ligne et kinesisk forsøg på at overtage kontrollen, men ifølge Søren Bøving-Andersen skal det opfattes stik modsat.

»Købet skal sikre, at vores kinesiske samarbejdspartner også får en interesse i, at det går Scape Technologies godt i Danmark. Jeg er ikke nervøs for fremtiden, men selvfølgelig skal man holde øje med, hvad der foregår«, siger Søren Bøving-Andersen.

Fra fabrikshal til teknologimagt


Spørgsmålet er dog, om de gyldne muligheder, som Kina lige nu tilbyder, vil vare ved. I den tyske hovedstad, Berlin, er Max Zenglein noget mere forbeholden. Han er økonom og forskningsleder på Mercator Institute for China Studies, der er et af Europas førende analyseinstitutter af kinesiske samfundsforhold.

»Europæiske virksomheder bør være mere forsigtige med, hvordan de engagerer sig med kinesiske samarbejdspartnere«, siger han og understreger, at han ikke udtaler sig om nogen konkrete virksomheder, men generelt.

»Problemet er, at mange virksomheder er meget afhængige af Kina, hvilket gør det nemt for Kina at udsætte dem for pres. Jeg har set mange virksomheder, som er store inden for deres eget nicheområde, men som i sig selv er meget små. De bliver inviteret ind på det kinesiske marked, men når kinesiske virksomheder har tilegnet sig den fornødne viden på deres felter, bliver de skubbet ud igen«, siger han.

Max Zengleins skepsis næres af den plan kaldet ’Made in China 2025’, som den kinesiske partiledelse har lanceret, og som ifølge en rapport fra hans institut kan »føre til, at de industrialiserede landes nuværende teknologiske lederskab eroderer«.

Planen handler om at omstille Kina fra at være verdens fabrikshal til at blive verdens førende teknologimagt. Så sent som i 2015 producerede Kina 80 procent af alle computere, 50 procent af alle køleskabe, 60 procent af alle fjernsyn og 90 procent af alle mobiltelefoner i verden, men mange af de kinesiske produkter havde ry for at være dårlige kopivarer. Hvad værre var – set med kinesiske øjne – gjorde den lavteknologiske produktion også Kina afhængig af vestlige virksomheder, fordi det i høj grad var dem, der udviklede al ny teknologisk viden.

»Kendsgerningen er, at vi er kontrolleret af andre inden for kritiske områder«, sagde den kinesiske præsident, Xi Jinping, i en tale i 2014 gengivet i partiavisen Folkets Dagblad.

Derfor lancerede den kinesiske topledelse året efter ‘Made in China 2025’, der i første omgang dækker perioden frem til 2025, men samtidig sætter det mål, at Kina skal være en globalt førende technation i 2049, som også er 100-året for grundlæggelsen af den kinesiske folkerepublik. Planen gør det klart, at Kina skal satse på ti områder, som partiledelsen definerer som de vigtigste inden for fremtidens teknologi og dermed også de drivhjul, som den kinesiske økonomi fremover skal baseres på.

De ti områder er informationsteknologi, robotter, fly-, skibs- og togindustri, elbiler, udstyr inden for grøn energi, landbrugsudstyr, nye materialer og biomedicin. Selv om ‘Made in China 2025’ lyder som en færdig plan, består den af en række forskellige dokumenter, hvor flere bliver ved med at komme til, så titlen reelt mere er navnet på en overordnet målsætning.

Hvem laver fremtidens elbil?

Ifølge Max Zenglein fra Mercator Institute for China Studies har den kinesiske topledelse på det seneste indtaget en mere differentieret holdning, hvor ledelsen godt kan leve med, at Kina kun bliver nummer to eller tre i verden inden for eksempelvis udviklingen af hurtigtog og moderne landbrugsudstyr. Til gengæld er ambitionerne skruet tilsvarende op inden for områder, som vedrører forsvar og overvågning samt nye teknologier, hvor vestlige firmaer endnu ikke har opnået en førerstilling. Inden for forsvarsområdet gælder det bl.a. udviklingen af flymotorer og selvstyrende droner, mens det inden for nye teknologier bl.a. omfatter udviklingen af batterier, kunstig intelligens og elbiler.

»Her vil Kina være den absolut førende magt, hvilket også betyder, at Kina vil være det land, der sætter de standarder, som resten af verden skal følge«, siger Max Zenglein.

Men kampen er hård. For eksempel regner alle med, at salget af elbiler vil eksplodere i fremtiden, men hvilke bilmærker der bliver dominerende, vil også afhænge af, hvem der kan lave de bedste og billigste batterier. Her har Kina en fordel pga. sit enorme hjemmemarked. Om få år kan Kina ifølge Mercator-instituttet have en kapacitet inden for fremstillingen af batterier, der er mere end tre gange så høj som den i resten af verden.

Derimod er det mere usikkert, om Kina har en teknologisk viden, der kan matche for eksempel den amerikanske elbil- og batteriproducent Tesla. Det fik i forrige måned generalsekretæren for den kinesiske passagerbil-organisation, Cui Dongshu, til at fremhæve, at den hurtigste metode for Kina til at tilegne sig den nødvendige knowhow ville være gennem investeringer i eller overtagelse af udenlandske virksomheder.

»Det vil blive en tendens. Fremstilling af biler er en strategisk vigtig sektor, hvor Kina er nødt til at tilegne sig verdens førende teknologier og produktionsmetoder for at forbedre vores egen produktionsevne«, sagde han til det kinesiske onlinemagasin Inkstone.

Den strategi har Danmark og andre europæiske lande allerede mærket. Ifølge det amerikanske researchfirma Rhodium Group foretog Kina i 2016 investeringer i Europa på op mod 268 milliarder kroner – en stigning på 149 milliarder kroner i forhold til det foregående år. Fokus har især været inden for energi, kemikalier og infrastruktur. Derfor ejer kinesiske selskaber i dag bl.a. de europæiske bilmærker Volvo, Peugeot og Citroën samt det britiske atomanlæg Hinkley Point C. Den kinesiske ejerandel er også stor i en række betydelige europæiske virksomheder som den schweiziske pesticidproducent Syngenta.

I Bruxelles bliver de store kinesiske investeringer langt hen ad vejen budt velkomne, fordi EU-diplomater tolker dem som primært styret af ønsket om profit. Så længe det er tilfældet, er interesserne sammenfaldne. Men samtidig er der ved at opstå en bekymring for, at Kina forsøger at tilegne sig strategisk vigtig teknologisk viden. Derfor har Tyskland, Norge, Finland og Storbritannien allerede strammet deres screeningsprocedurer af kinesiske investeringer, og i sidste måned meldte også den danske regering ud, at Danmark vil etablere en nødbremse. Derudover er EU på vej med en fælles screeningsprocedure, der skal advare medlemslandene, hvis udenlandske investeringer vurderes at true »sikkerheden eller den offentlige orden«. Danmark var længe skeptisk med henvisning til ønsket om frihandel, men støtter den nu.

Den skærpede holdning dækker også over en tiltagende skuffelse over Kina.

Da den nuværende kinesiske præsident, Xi Jinping, kom til magten i 2012, havde EU og USA et håb om, at han ville bringe Kina ind i kredsen af lande, der fulgte internationalt anerkendte normer. Det håb viste sig at være ønsketænkning, konkluderer flere diplomatiske kilder over for Politiken.

Den amerikanske Kina-forsker Elizabeth C. Economy sammenfatter stemningen ved i sin netop udkomne og anmelderroste bog ‘The Third Revolution’ at notere, at den største udfordring for Vesten nu består i, at Kina som en ikkeliberal magt forsøger at indtage en lederrolle i en stadig overvejende liberal verdensorden.

Det ses tydeligt i udmøntningen af ’Made in China 2025’-planen. For at nå sine mål dikterer den kinesiske ledelse både statslige og private virksomheders investeringer og forskningsindsats, samtidig med at partiledelsen giver flere hundrede milliarder kroner i støtte til selvsamme firmaer. Store dele af hele samfundsøkonomien bliver således indrettet på at gennemføre planen. Over for Politiken fremhæver diplomater, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, derved optræder på en måde, hvor han følger sine helt egne regler.

Om det er godt eller skidt for et lille land som Danmark, afhænger af, hvilke sektorer man taler om. Eksporten af Lego-klodser eller svinekød til Kina er næppe i fare. Derimod er det stadig et åbent spørgsmål, om danske virksomheder inden for skibsfart, robotteknologi, biomedicin og andre strategiske sektorer nævnt i ’Made in China 2025’-planen får det sværere på det kinesiske marked i fremtiden, lyder analysen blandt diplomater.

Kina føler sig misforstået

Men den vestlige skuffelse over Kina bliver i Beijing modsagt af en tilsvarende skuffelse over Vesten, hvor ordet ’krise’ nu nævnes oftere og oftere i diskussionerne blandt kinesiske iagttagere.

Ifølge Viktor Gao, en af Kinas mest fremtrædende udenrigspolitiske eksperter og direktør for China National Association of International Studies, er der ved at opstå en opfattelse af, at vestlige lande bevidst forsøger at tegne et forkert billede af Kina, fordi de – uden at sige det højt – er modstandere af landets økonomiske opstigning.

»Der er en vis grad af misforståelse. Måske tilsigtet. Alle lande prøver at lægge planer for fremtiden. Ikke kun Kina«, siger han, da han i Beijing tager imod på øverste etage i en skyskraber, hvor udsigten er så formidabel, at man trods en let tåge af forurening kan ane de bjerge, som omgiver den kinesiske hovedstad.

Selv begyndte han sin karriere som oversætter for den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping, der for 40 år siden stod bag åbningen af den kinesiske økonomi og satte gang i de markedsreformer, som førte til det kinesiske vækstmirakel.

Viktor Gao beskylder de vestlige lande for at glemme deres egen rolle i historien og peger på, at Kina var et landbrugsland, indtil Deng Xiaoping gjorde Kina til producent af mange af de industrivarer, som Vesten havde brug for – med alt, hvad det medførte af netop forureningsproblemer og hårdt slid for millioner af kinesere.

»Så Vesten burde takke Kina for at have ofret sig«, siger han og fremhæver, at Kina nu er nødt til at gentænke sin rolle for ikke at blive fastlåst i en position, hvor den teknologiske udvikling – denne gang i form af de nye techindustrier – igen går uden om Kina.

»Kina ønsker at bevæge sig op ad stigen«, siger Viktor Gao, men mener, at Vestens frygt for at blive overhalet af Kina samtidig er stærkt overdreven.

»Tag nu flyindustrien. Kina har lige udviklet sit første passagerfly. Men de fleste af flyets dele er fremstillet af andre. Kina har slet ikke den nødvendige teknologi«, siger han.

Kina vil binde verden sammen

Vestens bekymring hænger dog også sammen med, at den kinesiske ledelse ud over ‘Made in China 2025’ er ved at udføre en anden stortslået plan – det såkaldte Belt & Road-initiativ. Det går ud på at etablere handelsruter mellem Kina og resten af verden og minder som idé om de silkeveje, der på bl.a. Romerrigets tid fik handlen til at blomstre mellem Europa, Centralasien og Kina.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, taler om, at projektet ligesom dengang vil komme alle parter til gode, fordi det vil gavne den samlede verdenshandel. De sidste fem år har Kina ifølge Mercator Institute for China Studies investeret over 158 milliarder kroner i anlæggelsen af infrastruktur i Asien, Afrika og Europa. Det gælder ikke bare lufthavne, veje, jernbaner og broer, som ofte får den største opmærksomhed i medierne, men også anlæggelsen af dæmninger, elværker og gas- og olieledninger samt digitale og finansielle infrastrukturer.

Mens Kina udelukkende taler om handelssamarbejde, har investeringerne samtidig et strategisk sigte, vurderer André Ken Jakobsson fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

»Man kan med god samvittighed antage, at Kina arbejder på at få en militær tilstedeværelse med baser langs disse handelsruter«, siger han.

Derudover mener kritikere, at Kina med sine enorme investeringer forsøger at købe sig til politisk indflydelse i lande, der mangler midlerne til at betale for deres egen udvikling. Eksempelvis blokerede Grækenland for EU-kritik af Kinas overtrædelse af menneskerettighederne, efter at Kina havde købt havnen i den græske by Piræus.

Investeringerne har desuden ofte karakter af lån, hvor kravene er hårde. Da Sri Lanka ikke kunne betale sine afdrag til bygningen af en havn, betød det, at Kina overtog alle rettighederne til havnen i en periode på 99 år. Derfor er de kinesiske investeringer også blevet beskyldt for at være gældsfælder, hvilket har ført til, at bl.a. Malaysia og Pakistan er begyndt at bakke ud af flere projekter.

Michael Anti, der er direktør for det kinesiske tidsskrift Caixin Globus, mener imidlertid, at kritikken er forfejlet.

»Kina tvinger ikke andre lande til noget som helst. Hvis ikke de vil acceptere lånebetingelserne, kan de jo bare sige nej til at indgå i dem«, siger han.

Derudover mener han, at kritikken er udtryk for en grundlæggende forskel i vestlig og kinesisk tankegang.

»I Vesten taler man om at skaffe sig allierede. Den slags begreber bruger Kina slet ikke. Kineserne betragter sig selv som forretningsfolk, hvor forholdet til andre lande hele tiden bliver vurderet fra sag til sag. På den måde kan Kina være ret opportunistisk«, siger Michael Anti.

Han peger på, at historien altid spiller en afgørende rolle i den politiske tænkning i Beijing, hvor ikke mindst Kinas traditionelt problematiske forhold til de vestlige lande er en markant faktor. Michael Anti mener, at både ’Made in China 2025’-planen og Belt & Road-initiativet grundlæggende skal bruges til at genskabe Kina som Riget i Midten – en status, som de vestlige kolonimagter i Kinas øjne på ydmygende vis fratog landet i forrige århundrede, da de sendte soldater, handelsfolk og missionærer ind i Kina og tvang landet til at underlægge sig deres handelsbetingelser.

Det betyder ifølge Michael Anti ikke, at Kina nu har ambitioner om at dominere resten af verden, i den forstand at Kina vil forsøge at eksportere sit politiske system til andre lande. Derimod ønsker Kina en verdensorden, hvor andre lande selv kan vælge deres styreform, men viser Beijing respekt som den naturlige hersker og til gengæld bliver belønnet med gode relationer. På kinesisk hedder dette begreb tianxia, som betyder ’alt under himlen’.

»Vi tænker altid på, om et land er godt eller dårligt for Kina, og vi vil altid være glade for at hjælpe, hvis du viser godhed over for Kina«, siger Michael Anti.

I Odense er samarbejdet mellem det danske robotfirma Scape Technologies og deres kinesiske partner Maxonic gået så godt, at Scape Technologies i sidste måned kunne rejse 35 millioner kroner i aktietegninger på børsen Nasdaq First North i Danmark.

Også Maxonic i Kina er glade. Selskabet holder til i Shenzhen – Kinas techhovedstad. I virksomhedens showroom står der en robot, så alle kan se, hvordan det danske robotøje fungerer.

»Øjet arbejder meget stabilt. Vores kunder er glade for det«, siger salgschef Alex Tan.

Han har også fulgt med i debatten om Kinas påståede forsøg på at overtage vestlig teknologi. Det kommer i hvert fald ikke til at ske med Scape Technologies, understreger han.

»Vi har ikke selv nogen udviklingsafdeling, så der er ingen grund til bekymring omkring vores hensigter«, siger Alex Tan, inden han tager ud for at besøge en af bilproducenten Hondas fabrikker i Shenzhen.

»Jeg tror, at samarbejdet med Scape Technologies kommer til at fortsætte i lang tid«, siger Alex Tan.


Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce