Internationalt

Antallet af skuddræbte i USA stiger fortsat

Selvmord udgør en stigende andel af mennesker, som bliver dræbt af skydevåben i USA

Internationalt

Antallet af skuddræbte i USA nåede i 2017 det højeste niveau i 18 år. Det viser nye tal fra USA’s Center for Disease Control and Prevention (CDC), der svarer til den danske Sundhedsstyrelsen.

39.773 blev dræbt af skud i 2017, hvilket svarer til 12 skuddræbte pr. 100.000 indbyggere. I 1999 var de tilsvarende tal 28.874 dræbte, svarende til 10,3 skuddræbte pr. 100.000 indbyggere.

Opgørelsen dækker over både drab, vådeskud og selvmord. Sidstnævnte kategori står for 60 procent af samtlige skuddræbte i USA. Op gennem årene er det også selvmord, der står for de største procentuelle stigninger. Eksempelvis steg det samlede antal af skuddræbte fra 2016 til 2017 med 1.115. Og i samme periode steg antallet af selvmord fra 22.938 til 23.854 - altså en stigning på 916 selvmord, mens der kun var ubetydelige ændringer i de andre kategorier.

Flere våben øger risikoen

Kritikere af USA’s meget liberale våbenlovgivning peger på, at den nemme adgang til våben også bærer en væsentlig del af skylden for de mange selvmord. Undersøgelser har nemlig vist, at selvmord ofte sker i øjeblikke af håbløshed, som kan forsvinde efter få minutter. Og derfor kan nem adgang til et skydevåben får fatale konsekvenser, skriver den britiske avis The Guardian.

»Folk tror ofte, at der ikke er noget at gøre for at forebygge selvmord med skydevåben. Men når vi ser på tallene, er det oplagt, at mange skydevåben øger faren«, siger Dakota Jablon, analytiker i den private tænketank Educational Fund to Stop Gun Violence.

Tænketanken har analyseret tallene fra CDC og fundet frem til, at de tre stater med størst antal selvmord pr. 100.000 indbyggere, også er de stater, hvor der er flest våben pr. indbygger. Det drejer sig om Montana, Wyoming og Alaska.

På verdensplan mister 250.000 mennesker hvert år livet på grund af skydevåben, og blot 6 lande tegner sig for over halvdelen af disse dødsfald, viser en opgørelse fra Journal of the American Association. De 6 lande ligger alle i Nord- Mellem- eller Sydamerika: USA, Brasilien, Mexico, Colombia, Venezuela og Guatemala.

Delstater handler selv

I USA blusser debatten om våbenlovgivningen op, hver gang landet oplever et af de tragiske masseskyderier, men det medfører ikke nødvendigvis stramninger, i hvert fald ikke på nationalt plan. Til gengæld tyder noget på, at delstaterne selv er begyndt at skride til handling, skriver The New York Times.

Da en 19-årig tidligere elev i februar i år havde skudt og dræbt 17 elever og medarbejdere på et gymnasium i Parkland i Florida, foretog Kongressen i Washington sig intet for at stramme våbenlovene. Men tragedien i Parkland har muligvis ført USA til lovgivningsmæssigt vendepunkt på delstatsniveau. Det er en af konklusionerne i en rapport fra Giffords Law Center, der fastslår, at delstater siden februar har foretaget 69 stramninger af våbenlovene. Det er flere end i noget andet år siden massakren i Newtown, Connecticut i 2012 – og flere end tre gange så mange som i 2017.

Samtidig har delstatsparlamenter i år afvist 90 procent af de lovforslag, der var støttet af våbenlobbyens vigtigste interesseorganisation, National Rifle Association.




Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce