Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privatfotos
Foto: Privatfotos

Danske Louisa Vestager Jespersen (tv.) og hendes norske veninde Maren Ueland blev mandag fundet dræbt i Marokko.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PET undersøger ny video efter dobbeltdrab i Marokko: Mænd sværger troskab til IS

Dansk og norsk politi undersøger en video, hvor mistænkte for drab angiveligt sværger troskab til IS.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny video er dukket op i efterforskningen af drabene på en dansk og en norsk kvinde i Marokko.

I videoen ses fire mænd sværge troskab til den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Den marokkanske anklagemyndighed bekræfter torsdag ægtheden af videoen skriver Reuters, mens både dansk og norsk politi stadig er ved at undersøge videoens ægthed.

De fire personer kan være identiske med personerne, der er anholdt. De sværger troskab til IS og dets leder foran det, der ligner et hjemmelavet IS-flag.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) undersøger, om videoen er ægte. Det oplyser efterretningstjenesten i en mail.

»PET er bekendt med en video på de sociale medier, hvori fire personer, som kan være identiske med personer, der i Marokko er anholdt i forbindelse med drabet på to skandinaviske kvinder, sværger troskab til IS og dets leder foran et IS-flag«.

»PET er sammen med Rigspolitiet i gang med at analysere videoen. PET kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget nærmere om videoens ægthed«, skriver PET.

Kripos, det norske kriminalpoliti, undersøger også videoen.

»Jeg kan bekræfte, at Kripos har fået tip om og undersøger denne video, hvor fire mænd sværger troskab til IS«.

»Dette er en del af mange oplysninger, som vi sidder og arbejder med, og som er kommet ind i løbet af onsdagen og torsdagen«, siger kommunikationsrådgiver Axel Due fra kriminalpolitiet til det norske nyhedsbureau NTB.

Sagen efterforskes som terror.

Det var mandag, at den 24-årige danske Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde, 28-årige Maren Ueland, blev fundet dræbt ved deres telt i et populært vandreområde ikke langt fra landsbyen Imlil.

På vej til bjerg

Kvinderne var på en måned lang ferie i landet, hvor de angiveligt var på vej til at bestige Nordafrikas højeste bjerg, Toubkal.

Det har tidligere været fremme, at de anholdte er mistænkt for at tilhøre en ekstrem islamisk gruppe.

Videoen med de fire mænd er blevet lagt op af en anonym bruger på Twitter. Twitter-kontoen blev oprettet i mandags - samme dag som kvinderne blev dræbt.

Ifølge det norske medie Nettavisen kan intet af det, som bliver sagt i videoen direkte relateres til dobbeltdrabet.

Ifølge dansk TV2 har Twitter fjernet videoen igen.

Det er tidligere blevet oplyst, at en anden video indgår i efterforskningen af sagen.

Således bekræftede PET onsdag aften, at der på internettet har floreret en video, som muligvis viser drabet på en af de to dræbte kvinder.

PET har heller ikke kunnet bekræfte denne videos ægthed endnu.

Den danske terrorforsker Tore Refslund Hamming ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) har set begge videoer.

Han mener at kunne fastslå, at stemmen til manden, som i den nye video sværger troskab til IS, også kan høres i den anden video. Det fortæller han til NTB og Ritzau.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    C40 - byernes klimatopmøde i København

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden