Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Østrigs kansler Sebastian Kurz annoncerede kort før nytår, at Østrig vil indføre særskat på IT-giganter som Facebook og Amazon.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Østrigs kansler Sebastian Kurz annoncerede kort før nytår, at Østrig vil indføre særskat på IT-giganter som Facebook og Amazon.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-lande går solo med digital særskat

I fraværet af EU-enighed er en række lande i fuld gang med at indføre særskat på it-giganter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I denne uge trådte Frankrigs særskat på it-giganter i kraft. Skatten vil ifølge finansminister Bruno Le Maire skaffe den franske statskasse omkring 500 millioner euro om året fra digitale virksomheder som Google og Facebook, der hidtil har minimeret deres skattebetaling ved at rykke overskud mellem EU’s medlemslande.

Lignende tiltag er på vej i andre EU-lande.

Italien, Spanien og Storbritannien har alle udfærdiget planer for digital særskat, og kort før nytår meldte Østrigs regering, at man vil have en løsning klar i 2020.

»Målet er klart: beskatning af virksomheder, der laver store profitter online, men som stort set ikke betaler skat, såsom Facebook og Amazon«, sagde Sebastian Kurz, den østrigske kansler.

Den nationale enegang skyldes, at det ikke er lykkedes at samle opbakning til EU-Kommissionens forslag om en særskat på 3 procent af it-giganternes omsætning. Skattetiltag på EU-niveau kræver enstemmighed blandt medlemslandene, men en mindre gruppe lande, herunder Danmark, blokerer for forslaget.

»Forsøget på at finde en fælles EU-løsning kommer på baggrund af et bredt ønske i Europa om at få fælles spilleregler. Hvis de enkelte lande går enegang, så bliver der ulige konkurrencevilkår«, siger Rasmus Colin Christensen, ph.d.-stipendiat fra CBS med speciale i international skattepolitik.

Traditionelle virksomheder betaler i gennemsnit 23 procent i skat i EU, mens digitale virksomheders skattebetaling er nede på cirka 9 procent, ifølge EU-Kommissionen.

Kommissionen vurderer, at den foreslåede særskat, der er målrettet mod selskaber med en årlig omsætning på over 750 millioner euro i verden – herunder 50 millioner euro i EU – vil give en skatteindtægt på 5 milliarder euro årligt, svarende til over 37 milliarder kroner.

0,03 procent skat af overskud

En rapport fra den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet fra 2017 opgjorde, at EU-landene i årene 2013 til 2015 er gået glip af 5,1 milliard euro i skat alene fra Google og Facebook. Ifølge rapporten betalte Facebook og Google i 2015 kun henholdsvis 0,03 procent og 0,82 procent i skat af deres overskud i EU-landene.

Danmark, Sverige og Irland er åbent imod EU-Kommissionens forslag, og en håndfuld lande derudover er meget skeptiske. På et møde mellem finansministre i Bruxelles i december spillede Tyskland og Frankrig et kompromisforslag på bordet, som skal diskuteres videre i 2019.

Kompromiset går ud på, at man skal forsøge at finde en global løsning i samarbejdsorganisationen OECD, og at EU-særskatten kun skal træde i kraft i 2021, hvis OECD-sporet ikke forinden har båret frugt.

Ifølge Rasmus Colin Christensen fra CBS skal den nationale enegang også ses som et forsøg på at sætte skub i arbejdet i både EU og OECD.

»Introduktioner af de nationale digitale skatter er dels et signal til landets vælgere om, at man gør noget ved problemet. Men de er i lige så høj grad et signal til samarbejdspartnere i OECD og EU om, at de går alene, hvis ikke andre vil være med til at finde fælles løsninger. Det er med til at presse andre lande til at finde fælles løsninger«, siger Rasmus Colin Christensen.

Den danske regering er også skeptisk over for det fransk-tyske kompromisforslag, der efter regeringens opfattelse ikke fjerner de grundlæggende problemer ved omsætningsskatten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Finansminister Kristian Jensen (V) savner blandt andet svar på, hvordan omsætningsskatten ville ramme dem, der i forvejen betaler selskabsskat, og hvordan den ville spille sammen med andre omsætningsafgifter såsom moms, og hvordan den vil påvirke dobbeltbeskatningsaftaler.

Endelig er der fra danske side en frygt for, hvad det kan få af konsekvenser for danske virksomheder med stor eksport, hvis man med EU-særskatten indfører et princip om at beskatte virksomheder, efter hvor deres salg foregår – efter hvor kunderne befinder sig – i stedet for, hvor profitten indberettes.

Frygten går på, at andre lande kunne finde på at svare igen med lignende tiltag. Ikke mindst Donald Trumps USA spøger. EU-særskat vil særligt ramme amerikanske virksomheder i og med, at de fleste af verdens it-giganter er fra USA.

I et brev fra oktober 2018 til EU’s ledere advarede fremstående republikanske og demokratiske senatorer mod tiltaget.

»Tiltaget er designet til at diskriminere amerikanske virksomheder og underminere det internationale skattesystem«, stod der blandt andet i brevet.

<

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden