Lørdag protesterede De Gule Veste igen i de franske gader som her i byen Rouen. I hovedstaden Paris blev en regeringsbygning angrebet af demonstranter.
Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix

Lørdag protesterede De Gule Veste igen i de franske gader som her i byen Rouen. I hovedstaden Paris blev en regeringsbygning angrebet af demonstranter.

Internationalt

Hvad har De Gule Veste fået ud af protesterne?

Efter de første ugers protester fra De Gule Veste stod fem væsentlige krav klart. Politiken gør status over, hvad det er lykkedes protestbevægelsen at få igennem og ikke at få igennem.

Internationalt

De Gule Veste har demonstreret i de franske gader siden midten af november med krav om ændringer af det franske samfund. Lørdag nåede stridighederne nye højder, da demonstranter med en gaffeltruck gik løs på en regeringsbygning i Paris. Omkring 15 demonstranter trængte ind i gården til bygningen, hvor blandt andre den franske regerings talsmand har kontor.

Men hvilken effekt har optøjerne haft? Her er et overblik over, hvordan det er gået med fem af bevægelsens vigtigste krav.

Nej til benzinafgifter

Efter lidt over to ugers protester bukkede regeringen under for protestbevægelsens krav om at droppe afgiftsstigninger på brændstof. I januar 2018 steg afgifterne med 58 øre per liter diesel og 29 øre for benzin, og planen var yderligere prisstigninger frem mod 2022. Det var de afgiftsstigninger, der i første omgang mobiliserede dele af befolkningen i protester.

Den franske regering pillede energiafgifterne ud af finansloven for 2019 og har dermed i hvert fald udsat prisstigningerne. Denne første sejr fik dog langtfra De Gule Veste til at takke og tage hjem.

Nej til højere skat

I en tale 10. december gav præsident Emmanuel Macron en række løfter i et forsøg på at dæmme op for demonstrationerne. Her lovede han blandt andet, at allerede planlagte skattelettelser ville blive gennemført hurtigt. Samtidig blev det lovet, at pensionister med en pension under 2.000 euro fritages for forhøjelser af et socialt bidrag.

Formueskat skal tilbage

Kort efter at han blev indsat som præsident, fjernede Emmanuel Macron formueskatten. Det har skabt en hel del kritik og er blevet anset som værende en gave til de rige. Han har dog afvist at genindføre formueskatten. Hans argumenter for at fjerne den var, at det skulle føre til øgede investeringer i det franske samfund.

Forhøjelse af minimumslønnen

Her har De Gule Veste fået endnu en indrømmelse af præsidenten. Emanuel Macron annoncerede før jul, at mindstelønnen ville blive hævet i 2019. Stigningen lyder på 100 euro svarende til omkring 750 danske kroner om måneden. Lønstigningen er på statens regning, så mindre virksomheder ikke skal lide økonomisk last.

Macron skal væk

Præsident Macron har foreløbig givet indrømmelser for i alt over 10 milliarder euro, men står stadig i noget af et stormvejr med et ry som de riges præsident.

Det kan vise sig vanskeligt for ham at komme ud af igen, vurderer frankrigsekspert Jørn Boisen, fordi De Gule Veste ikke er en organiseret bevægelse med ét konkret mål.

»Der er 50 nuancer af gul. Det er en bevægelse, der er mangehovedet og hele tiden muterer. Det betyder også, at så snart Macron gav efter for nogle af deres krav, er der dukket nogle nye op«, siger han.

Den franske præsident er gået et stykke af vejen for at imødekomme krav fra de mange demonstrerende franskmænd, men han indledte året med i sin nytårstale at gøre det klart, at franskmændene nu må »acceptere virkeligheden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce