Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Irans leder, ayatollah Ali Khamenei, kan se frem til EU-sanktioner rettet mod dele af de iranske efterretningstjeneste.

Irans leder, ayatollah Ali Khamenei, kan se frem til EU-sanktioner rettet mod dele af de iranske efterretningstjeneste.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-sanktioner på vej mod Iran efter dansk pres

På et ministermøde i Bruxelles tirsdag vil EU vedtage sanktioner mod iransk efterretningstjeneste, siger diplomater. Beslutningen kommer blandt andet på baggrund af et formodet attentatforsøg i Danmark i fjor.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU vil tirsdag sende et kraftigt politisk signal til styret i Teheran med vedtagelsen af sanktioner mod den del af den iranske efterretningstjeneste, som ifølge danske myndigheder står bag blandt andet et planlagt attentat i Danmark i fjor.

Diplomater tæt på processen fortæller, at der før tirsdagens møde mellem EU’s udenrigs- og europaministre er samlet opbakning til at indføre sanktioner mod en gren af den iranske efterretningstjeneste samt to iranske enkeltpersoner.

Sanktionerne er på dagsordenen som et såkaldt A-punkt, hvilket betyder, at det på grund af enighed medlemslandene imellem er indstillet til vedtagelse uden diskussion.

De diplomatiske bestræbelser for at få vedtaget EU-sanktioner mod Iran har været udfordret af EU’s ønske om at holde liv i den globale atomaftale fra 2015, som USA har trukket sig fra. EU forsøger at skabe en mekanisme, så virksomheder stadig kan handle med Iran trods de amerikanske sanktioner, og EU vil gå langt for at holde liv i atomaftalen.

Derfor har Danmark fra starten argumenteret for en ’balanceret tilgang’, hvor Irans ’bekymrende adfærd’ straffes med sanktioner, samtidig med at man bevarer atomaftalen og dermed sikrer fortsat kontrol med Irans atomprogram.

Konkret betyder sanktionerne, at der vil være forbud mod samhandel og levering af finansielle tjenesteydelser til de personer og enheder, der bliver optaget på sanktionslisten, samt at finansielle aktiver indefryses. Sanktionernes hovedformål er imidlertid at sende et politisk signal til Iran om, at landets adfærd på europæisk jord er uacceptabel.

EU i ryggen

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger i en skriftlig udtalelse, at han har en forhåbning om at nå i mål tirsdag med det danske forsøg på at samle EU om sanktioner mod Iran.

»Hvis det sker, vil det være et klokkeklart signal til Iran. Vi vil ganske enkelt ikke acceptere attentater og attentatforsøg på vores jord. Iran skal ikke have lov til at sende dødspatruljer ind i Europa. Derudover vil det være en sejr for muligheden for at føre en samlet europæisk udenrigspolitik, der er markant. Det er en klar fordel for et mindre land som Danmark at have et samlet EU i ryggen«, siger Anders Samuelsen.

EU-sanktionerne er ifølge diplomater kommet i hus efter tæt samarbejde med andre EU-lande, særligt Frankrig, som beskylder Iran for at have planlagt et bombeattentat mod eksiliranere på fransk jord i sommeren 2018. De to enkeltpersoner på EU’s sanktionsliste er to iranske statsborgere, som de franske myndigheder mener stod bag attentatforsøget i sommer – den ene som chef for en gren af den iranske efterretningstjeneste, den anden som diplomat placeret i Wien.

Også Holland oplevede i fjor uønsket adfærd fra iransk side. Men mens man i Frankrig ligesom i Danmark har været åben omkring beskyldningerne mod de iranske myndigheder, nøjedes Holland i sommeren 2018 med at udvise to diplomater fra den iranske ambassade uden at angive årsagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

EU har i forvejen indført en række sanktioner mod Iran og iranske personer og grupper. Disse sanktioner retter sig blandt andet mod brud på menneskerettighederne og aktiviteter relateret til masseødelæggelsesvåben.

De iranske myndigheder nægter alle beskyldninger om at stå bag attentatforsøg på europæisk jord, herunder det formodede mordforsøg på et medlem af en arabisk løsrivelsesbevægelse i Danmark. Ifølge en talsmand for den iranske udenrigsminister er beskyldninger en del af en konspiration fra Irans modstandere med det formål at »bringe de gode og progressive Iran-EU-relationer i fare«.

Udenrigsministeren og de danske diplomater har været på hårdt arbejde for at samle opbakning til EU-sanktioner, siden PET i slutningen af oktober 2018 valgte at indvie offentligheden i efterretningstjenestens mistanke om, at dele af den iranske efterretningstjeneste havde planlagt et attentat på dansk jord mod en iransk eksilgruppe. En række EU-lande har været bange for, at nye sanktioner kunne gå ud over bestræbelserne på at holde liv i atomaftalen.

»Men bredt i EU er der nu en erkendelse af, at atomaftalen ikke må blive en undskyldning for, at iranerne gør hvad som helst, uden at europæerne reagerer«, siger en dansk diplomat.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden