Deniz Serinci ser få veje for de syriske kurdere: De kan søge Assads nåde og dæmpe støtten til PKK for at hindre, at tyrkerne slår til mod deres områder.
Foto: Niels Hougaard

Deniz Serinci ser få veje for de syriske kurdere: De kan søge Assads nåde og dæmpe støtten til PKK for at hindre, at tyrkerne slår til mod deres områder.

Internationalt

Kurderne i Syrien: Hvad gør man, når man kan vælge mellem at støtte det omstridte PKK eller søge Assads opbakning?

Det er et umuligt valg, kurderne i det nordlige Syrien står over for. De trues militært af Tyrkiet, der er vrede over deres støtte til PKK. Men de må også gå bodsgang hos præsident Assad og håbe, at de kan få lidt selvstyre som deres fæller i det nordlige Irak.

Internationalt

Kurderne i Syrien har ikke meget manøvrerum. Heller ikke selv om Donald Trump prøver at beskytte dem med tweets og trusler om konsekvenser for dem, der truer kurderne.

De kan lægge afstand til den omstridte PKK-organisation og håbe dermed at formilde tyrkerne, eller de kan søge at indynde sig hos Syriens præsident, Assad, og få lidt bedre forhold, end de havde før krigen i landet.

Hvad de ikke kan, er at få selvstændighed.

Det vurderer Tyrkiet-eksperten og forfatteren Deniz Serinci, der selv har kurdiske aner.

Trump vil have kurderne fredet

USA’s præsident, Donald Trump, har netop advaret Tyrkiet mod at forsøge at ramme kurderne i det nordlige Syrien, når de amerikanske soldater forlader området.

»Det vil smadre Tyrkiet økonomisk«, tweetede Donald Trump, der kort efter også rådede kurderne til at holde sig fra at provokere tyrkerne.

Præsident Erdogan opfatter det kurdiske selvstyre i Syrien som en trussel. Går han ind, bliver han en helt i Tyrkiet. Og han vil blive set som den store leder, der tør tale USA imod

Truslen om, at det vil koste at gøre noget ved kurderne, bemærkes i Tyrkiet, mener Serinci:

»Det giver dem negative associationer. Sidst han sagde, at han ville straffe dem økonomisk, blev de tvunget i knæ og måtte udlevere pastor Brunson«.

Efter indefrysning af fremtrædende tyrkeres værdier i USA blev pastoren, der af styret i Ankara blev beskyldt for at samarbejde med oppositionen i Gülen-bevægelsen, løsladt fra sit varetægtsfængsel og fik lov at rejse hjem.

Til gengæld kan Trumps besked give kurderne positive associationer.

»Sidst det internationale samfund lovede dem beskyttelse og en sikkerhedszone, var i Irak i 1991 efter Golfkrigen. Det udviklede de til deres eget selvstyre, der er så udstrakt, at nogle vil kalde det en de facto-selvstændig stat«, forklarer Deniz Serinci.

PKK-spøgelset hos Syriens kurdere

Kurderne i Irak har passet deres og ikke udæsket tyrkerne. Til gengæld har kurderne i Syrien ifølge Serinci ikke lagt afstand til Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, der opfattes som en terrororganisation i Tyrkiet – og optræder på EU’s liste over terrororganisationer – eller til YPG-militsen, der anses for at være dens aflægger.

»Du har at gøre med en organisation, som tyrkerne har været i krig med siden 1984, og en organisation i det nordlige Syrien, der reelt er en syrisk gren af PKK. Så tyrkerne vil spørge, hvilket land der vil acceptere, at deres fjende nummer 1 får et land lige syd for grænsen, og hvad der vil ske, hvis de angreb derfra«, siger den danske Tyrkiet-kender.

Terrorister kan ikke være jeres partnere og allierede

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Præsident Erdogan opfatter det kurdiske selvstyre i Syrien som en trussel. Går han ind, bliver han en helt i Tyrkiet. Og han vil blive set som den store leder, der tør tale USA imod. I forvejen er mange tyrkere skuffede over, at Syriens præsident, Assad, ikke er væltet, og at USA har støttet det, de opfatter som en terrororganisation«.

»Den eneste løsning er, at de syriske kurdere distancerer sig fra PKK og gør mere som de irakiske kurdere, der har haft et udstrakt selvstyre. Det ville fratage tyrkerne undskyldningen for at gå ind«, vurderer Serinci.

Han ser Trumps råd til kurderne om at undlade at provokere tyrkerne som en understregning af, at de skal holde sig fra at følge et muligt stridslystent PKK.

I Ankara har en talsmand for regeringen lagt afstand til Donald Trumps advarsler.

»Terrorister kan ikke være jeres partnere og allierede. Tyrkiet forventer, at USA lever op til vort strategiske partnerskab, og ønsker ikke, at det overdøves af terrorpropaganda. Tyrkiet kæmper mod terrorister, ikke mod kurdere«, meddeler Ibrahim Kalin, der er talsmand for præsident Erdogan.

Hvem står fast?

»Alle ved, at der er noget om det, når Erdogan truer«, siger Deniz Serinci. Til gengæld er signalerne fra Washington mere forvirrende. Den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har ladet forstå, at USA ikke trækker sig fra Syrien, førend Islamisk Stat er helt færdige, og kurderne er beskyttet.

»Er det Trump eller Bolton, vi skal lytte til«, spørger Serinci.

Han ser ikke lyst på de syriske kurderes umiddelbare fremtid. De har siden 2012 haft en periode, hvor de har haft kontrol over egne forhold efter at have været blandt de mest undertrykte i Syrien. Den historie er ved at være ovre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et andet fremtidsscenario kan være, at man vender tilbage til Assad-regimet og ser, om de kan få lidt selvstyre. I givet fald vil tyrkerne ikke rykke ind i et land, der er beskyttet af Rusland. De irakiske kurdere sagde, at de ikke ville blande sig i tyrkisk politik. De syriske kurdere kunne gå efter et selvstyre, hvor man ikke hænger ti meter store billeder af PKK-lederen Öcalan op og taler om et Storkurdistan, der består af en del af Tyrkiet. Dér undrer det mig, at der ikke er mere selvransagelse og ingen afstandtagen fra PKK«, siger den danske Tyrkiet-kender.

»Fuld selvstændighed får de ikke, for ingen af nabolandene vil have, at det sker«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce