Op mod 890 mennesker dræbt i etniske sammenstød i DRCongo

Mindst 890 mennesker menes dræbt i etniske sammenstød i december DRCongo ifølge FN, skriver Reuters.

Internationalt

Op mod 890 personer mistede livet over tre dage i sammenstød mellem etniske grupper i december i Den Demokratiske Republik Congo.

Det skønner FN onsdag og advarede om, at antallet muligvis kan være endnu højere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kampene mellem grupperne Banunu og Batende i Mai-Ndombe-provinsen har gennem flere år været nogle af de værste i landet.

»Jeg bliver nødt til at påpege, at de 890 personer er det antal personer, vi kender til, som rent faktisk blev begravet«, siger en talskvinde fra FN.

Men hun påpeger, at der er meldinger om, at mange flere er blevet dræbt, og at deres lig kan være blevet smidt i en flod.

Sammenstød mellem lokale grupper rundt om byen Yumbi førte til, at omkring 160.000 personer flygtede langs Congofloden.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce