Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Internationalt

USA's højesteret genopliver militærforbud mod transkønnede

Trump kan nægte transkønnede at tjene i militæret, mens retssag om lovændring er i gang.

Internationalt

Højesteret i USA gennemgik tirsdag præsident Donald Trumps anmodning om at tage stilling til hans forslag om ikke at lade transkønnede tjene i militæret.

Domstolen giver lov til, at visse transkønnede personer kan blive nægtet at tjene i militæret, så længe spørgsmålet vurderes i retten.

Ifølge Reuters var det den konservative fløj af højesteretsdommerne, der sikrede et flertal på fem mod fire i sagen.

Trump-administrationen har bedt højesteret om at tage stilling til hans anmodning om at ændre loven omgående, men det blev afvist.

Derfor skal sagen behandles i det lavere retssystem.

I juni 2016 blev det tilladt for transkønnede at tjene i militæret. Det gav en mulighed for soldater, der havde skjult deres seksualitet, at stå frem åbent.

Men ikke længe efter besluttede Trump sig for, at han ville ændre loven og forhindre transkønnede i at tjene i militæret. Det satte en forbundsdomstol dog en stopper for.

Her lød begrundelsen, at forbuddet var baseret på diskrimination og ikke på, hvad der er bedst for militæret.

I marts sidste år forsøgte Trump endnu engang at få sin idé ført ud i livet.

Forbuddet bør ifølge præsidenten blandt andet gælde for personer, der enten søger eller har fået foretaget indgreb for at skifte køn.

Præsidenten mener, at det vil skade militæret at rekruttere tropper, der er diagnosticeret med 'kønsdysfori'. Det er ubehag, som en transperson kan opleve på grund af uoverensstemmelse mellem det oprindelige og det ønskede køn.

En transkønnet kan eksempelvis være en mand, der opfatter sig selv som kvinde.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce