Kinesiske Huawei ser sig selv som det største offer i handelskrigen mellem USA og Kina, og det kan ende med, at mobilgiganten vender sig væk fra Vesten.
Så hårdtslående meldinger kommer fra Huawei på På World Economic Forum i Davos.
»Hvis vi støder på yderligere problemer i visse lande, kan det ende med, at vi vælger at overføre teknologiske partnerskaber til lande, hvor vi er velkomne, og som vi kan samarbejde med«, sagde Huaweis bestyrelsesformand, Liang Hua tirsdag aften.
Han gik dog ikke så langt som til at sige, at Huawei ligefrem vil trække sig ud af et stort europæisk land som Storbritannien, hvis teleselskab British Telecom i sidste måned bekræftede, at det af nationale sikkerhedshensyn er begyndt at fjerne Huawei-udstyr fra dele af den mest følsomme infrastruktur.
Ifølge Liang Hua er det op til de britiske forbrugere at afgøre, om de vil bruge virksomhedens teknologi. Han tilføjede, at Storbritannien jo er et »marked der har gjort sig til fortaler for åbenhed og frihandel«.
Dansk uro
Også i Danmark, Tyskland, Canada, Australien og især USA er der tiltagende bekymring over Huawei.
I USA er firmaet ligefrem afskåret fra at byde på offentlige opgaver, fordi den amerikanske efterretningstjeneste har rejst tvivl om Huawei-stifteren Ren Zhengfei’s forbindelser til Kinas regerende kommunistparti.
Samtidig forsøger USA at få udleveret en af Huaweis topchefer og datter af firmaets stifter, Meng Wanzhou, der har været tilbageholdt i Canada siden 1. december. Ifølge amerikanske anklager har hun forbrudt sig mod de amerikanske sanktioner mod Iran.
Ud over at være en af verdens førende inden for smartphones, er Huawi også førende inden for den såkaldte 5G-mobilteknologi, der er langt mere effektiv end det nuværende 4G-system og afgørende for bl.a. den videre udvikling af selvkørende biler.
Det store billede
Huaweis næstformand, Ken Hu, der også er i Davos, mener, at den kinesiske mobilgigant lige nu er det største offer for handelskonflikten mellem USA og Kina.
For ham at se står verden lige nu over for et vendepunkt i forhold til en omorganisering af en verdensøkonomi, hvor Kina i løbet af få år er skudt op som verdens næststørste økonomi efter USA.
På den led handler postyret om Huawei også om noget så grundlæggende som om, hvordan kinesiske virksomheder kan passe ind i den globale digitale økonomi i en situation, hvor der er så stærke bånd mellem Kinas kommunistiske et-parti-styre og dens enorme tech-virksomheder. Det gælder ikke mindst efter en kinesisk lov fra 2017, der forpligter kinesiske virksomheder som Huawei til at bistå Kinas efterretningstjeneste.
Samtidig er Kina i fuld sving med at indføre en regulær overvågningsstat, hvor man ved at samkøre data om hver enkelt af de mere end en milliard borgere vil tildele dem sociale kreditpoint alt efter, hvordan de lever op til Kommunistpartiets idealer. I den muslimsk-dominerede Xinjiang-provins er en hel befolkning under tæt overvågning.
