Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste


    Potential 2020 Democratic presidential nomination candidate U.S. Senator Elizabeth Warren (D-MA) waves at the crowd ahead of a campaign rally in Lawrence, Massachusetts, U.S. February 9, 2019. REUTERS/Brian Snyder
Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix

Potential 2020 Democratic presidential nomination candidate U.S. Senator Elizabeth Warren (D-MA) waves at the crowd ahead of a campaign rally in Lawrence, Massachusetts, U.S. February 9, 2019. REUTERS/Brian Snyder

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elizabeth Warren vil vælte Trump: Kritisk senator vil være USA's første kvindelige præsident

Med fokus på økonomi og beskyttelse af arbejdere kaster Elizabeth Warren sig ind i valgkampen frem mod 2020.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den demokratiske senator Elizabeth Warren har lørdag officielt kastet sig ind i kampen om at afløse præsident Donald Trump ved valget i november 2020.

Det meddeler hun i en tale i byen Lawrence i Massachusetts. Hun kommer selv fra denne delstat.

Warren lover i sin tale lørdag, at hun vil kæmpe for 'stor, strukturel forandring'.

»Det er ikke nok at lave om på denne regerings forfærdelige handlinger. Vi har ikke råd til reparere lidt med en skattelettelse her og en lov der. Vores kamp handler om stor, strukturel forandring. Dette er en kamp for vores liv, siger senatoren ifølge tv-stationen CNN.

Elizabeth Warren er en af de mest kendte og vægtige kandidater, der hidtil har meldt sig på banen i den lange vej mod at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Valget af Lawrence som den by, hvor hun ville meddele sit kandidatur, er ikke tilfældig, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er en traditionel arbejderby, og den 69-årige senator har gjort netop beskyttelse af arbejderklassen og middelklassen til sine mærkesager.

»Hårdtarbejdende mennesker er oppe imod en lille gruppe mennesker med alt for stor magt ikke kun i vores økonomi men også i vores demokrati, siger Warren i sin tale lørdag.

Hun har tidligere sagt, at hun vil øge skatten for USA's rigeste, hvis hun bliver valgt.

Warren blev kendt i den bredere amerikanske offentlighed i kølvandet på finanskrisen i 2008, da hun stod i spidsen for et kongresudvalg, der førte tilsyn med de enorme hjælpepakker, som blev givet til erhvervslivet.

Præsident Barack Obama udpegede hende i 2010 som sin særlige rådgiver. Hun er kendt for at være kritisk over for Wall Street og har sagt, at hun vil kæmpe for at mindske den økonomiske ulighed.

Det er ventet, at flere af Warrens demokratiske partifæller vil melde sig ind i kampen om at indtage Det Hvide Hus.

I foråret 2020 er der primærvalg i de amerikanske delstater, hvor Demokraternes endelige præsidentkandidat skal findes blandt de mange, der har meddelt deres kandidatur.

Trump ventes at genopstille som republikanernes kandidat. Om der melder sig andre republikanere, der forsøger at blive kandidat i stedet for Trump, er endnu uvist.

Præsidentvalget er i november 2020.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden