Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Reuters Tv/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters Tv/Ritzau Scanpix

Pave Frans åbnede det fire dage lange møde om sexovergreb med en tale, hvor han krævede handling.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vatikanet under pres: Paven kræver handling på topmøde om sexmisbrug

Når den katolske kirke i dag indleder fire dages topmøde i Rom, er det ikke nok at fordømme sexmisbrug, sagde paven ved mødets åbning. Vatikanet er under pres fra flere sider, forklarer en forsker om mødet, der har flere formål.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fordømmelse af sexmisbrug er ikke tilstrækkeligt. Der skal konkret handling på bordet, når topmødet i Vatikanet er afsluttet.

Sådan sagde pave Frans, kort tid efter at topmødet om sexovergreb torsdag formiddag begyndte i Italiens hovedstad, Rom.

Paven åbnede mødet med en bøn om hjælp til at vende »denne ondskab til en chance for forståelse og renselse«, skriver nyhedsbureauet AP.

Over fire dage skal biskopper fra hele verden deltage i topmødet, der handler om sexmisbrug i den katolske kirke. Mødet finder sted, efter at sager om seksuelt misbrug er kommet i offentlighedens søgelys flere steder i verden de seneste år.

Vatikanet inviterede til topmødet efter en stor sag om seksuelt misbrug i den romerskkatolske kirke i Chile blev offentliggjort sidste år. Rapporten viste, at knap 80 medlemmer af kirken havde misbrugt børn seksuelt siden 2000.

På mødet deltager også kirkens egne eksperter i forebyggelse samt repræsentanter for ofrene for seksuelle overgreb.

Der er en ny generation af biskopper, som har et genuint ønske om at få ryddet op

Mødet har flere formål, siger Jakob Egeris Thorsen, der er lektor i teologi ved Aarhus Universitet og har forsket i den katolske kirke.

»For det første vil man vise, at det er noget, man tager meget alvorligt. I stedet for at skjule problemet ønsker Vatikanet at få vidnesbyrd om overgrebene frem i al offentlighed og tvinge biskopperne fra hele verden til at blive konfronteret med det«, siger han og kalder det en slags »offentlig katarsis«.

Samtidig ønsker Vatikanet at dele ’best practice’ i forhold til at forebygge overgreb, hvor man er nået langt i USA og Europa.

Hidtil har kirken håndteret sexovergrebene som regionale eller kontinentale problemer, forklarer Jakob Egeris Thorsen:

»Nu anerkender man, at det højst sandsynligt er et globalt problem og altså også kan gælde lande, hvor det at tale om sex og overgreb er tabubelagt, og hvor man derfor ikke har overblik over, om der skulle gemme sig større misbrugsskandaler«.

Pres fra flere sider

Ifølge Jakob Egeris Thorsen ligger den kirkepolitiske intention med mødet helt fast:

»Der er en ny generation af biskopper, som har et genuint ønske om at få ryddet op, og som i lang tid har presset på for at få emnet sat på en global katolsk dagsorden«.

Reuters Tv/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters Tv/Ritzau Scanpix

Blandt deltagerne i mødet i Rom er blandt andet formændene for verdens 112 katolske bispekonferencer.

Det er ikke kun paven, der kræver konkret handling. Flere organisationer for ofrene kræver, at biskopper, der dækker over præsters sexmisbrug skal kunne fyres.

Hvis der er troværdige anklager mod en præst, bliver han fjernet fra tjeneste med det samme, selv om han ikke er dømt. Det skete for en amerikansk kardinal så sent som i sidste uge, hvor han fik frataget sit præsteskab som følge af sexanklager mod ham.

»Så hvad gør man med de biskopper, der har dækket over sexmisbrug? Nogle af offerorganisationerne kræver, at de automatisk bliver fyret, hvis de dækker over overgreb, og det er spørgsmålet, om Vatikanet vil det og kan levere på det i den her omgang«, siger Jakob Egeris Thorsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis de amerikanske biskopper kommer hjem fra Rom og ikke kan levere nogle stramninger, så vil det medføre en stor skuffelse i amerikanske katolske kirke

Vatikanet er også under pres fra USA, fortæller Jakob Egeris Thorsen. I november forsøgte de amerikanske biskopper at vedtage, at man kunne lade kirkens lægfolk indlede og fortage undersøgelser af biskopper, men det blev bremset af Rom, og man måtte nøjes med at skrive en hensigtserklæring.

»Det blev de amerikanske lægfolksorganisationer meget fortørnet over«, siger han:

»Så hvis de amerikanske biskopper kommer hjem fra Rom og ikke kan levere nogle stramninger, så vil det medføre en stor skuffelse i amerikanske katolske kirke«.

Ligesom ved andre topmøder vil der være en en række parallelle møder med kirkelige foreninger og offerorganisationer, lige som der vil være demonstrationer.

»Så vi må forvente, at mødet kommer til at trække en del opmærksom de kommende dage«, siger Jakob Egeris Thorsen fra Institut for Kultur og Samfund - Kirkehistorie og Praktisk Teologi, på Aarhus Universitet.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden